You are currently viewing Årets Skakspiller 2023 – afstemningen

Årets Skakspiller 2023 – afstemningen

Udvalget bag “Årets Skakspiller 2023” har i år på baggrund af mails og opslag på Facebook nomineret 10 spillere til titlen som Årets Skakspiller 2023:

Frem til søndag den 21. januar kl. 24.00 kan Dansk Skak Unions medlemmer så stemme på kandidaterne ved at vælge nummer 1 til 10 i prioriteret rækkefølge. I sammentællingen vil en førsteplads give 12 point, en andenplads 10 point, tredjeplads 8 point og derefter 7-6-5-4-3-2 og 1 point.

Måden som afstemningen foregår på i år, er i lighed med de senere år, baseret på, at man har login til Dansk Skak Unions kartotek. Når man er logget ind, kan man tilgå afstemningen oppe i højre hjørne. Har man ikke et login, skal man kontakte kartoteksføreren i sin egen hovedkreds for at få det oprettet. Driller registreringen, eller får man ikke en mail ved at bede om nyt password, så skriv til nyhed@skak.dk med en kort beskrivelse af problemet. Oplys gerne telefonnummer.

Guide til afstemning:

I dette skærmbillede (se billedet ovenfor) taster man sit brugernavn og password, hvorefter man kommer ind på sit eget medlemskort. Herfra kan man gøre flere ting, f. eks. rette sin adresse, eller deltage i afstemninger.

Hvis man ikke kan huske sit password eller brugernavn, kan man få det ved at klikke på ”Glemt adgangskode” og indtaste en af de oplysninger systemet beder om – brugernavn, DSU medlemsnummer eller emailadresse – hvorefter man modtager en mail med login oplysninger.

Login hjælp:

Hvis du ikke har modtaget et login, bør du kontakte din klubformand eller hovedkreds kartoteksfører der kan hjælpe med at få dig oprettet.
Oplever du problemer med at logge ind, så vær opmærksom på at både brugernavn og adgangskode er følsomt overfor store / små bogstaver, så begge oplysninger skal indtastes præcis som i den modtagne email.
Ved vedvarende login problemer bør du kontakte din hovedkreds kartoteksfører eller din klubformand. Kan disse ikke hjælpe, så prøv at sende en mail til formand@skak.dk.

De 10 danske skakspillere, der er med i opløbet om at blive Årets Skakspiller 2023, i alfabetisk rækkefølge efter fornavn:

Bjørn Møller Ochsner lavede sin sidste stormester-norm i Skakligaen ved at score 6½ af 9 og opnåede dermed stormestertitlen: Artikel HER

Bjørn Møller Ochsner

Boris Chatalbashev blev lidt overraskende ny Danmarksmester med scoren 7½ af 9: Artikel HER

Boris Chatalbashev

Ellen Fredericia Nilssen vandt Kvinde DM: https://nyheder.skak.dk/2023/09/10/ellen-fredericia-vandt-kvinde-dm/

Ellen Fredericia Nilssen

Jacob Sylvan blev topscorer ved den 38. European Chess Club Cup, også kendt som “Skakkens Champions League”: Artikel HER

Jacob Sylvan

Jens Ramsdal vandt mange weekendturneringer på dansk jord i år. Det blev til en titel som Aarhusmester med scoren 3½ af 5 (artikel her), samt Odensemester med scoren 3/4 (artikel her). Derudover blev det også til en sejr ved 6. Esbjerg Efterårsturnering (artikel her).

Jens Ramsdal

Jens Østergaard lavede sin første IM-norm med scoren 7/9 i en alder af 55: Artikel HER

Jens Østergaard

Jonas Bjerre vandt den stærke Capablanca Memorial på Cuba med scoren 7/9 og en præstationsrating på 2796 (Artikel HER). Derudover var han med til at vinde Global Chess League, hvor han vandt det afgørende armageddon-parti der gav holdet sejren (artikel her). Jonas Bjerre blev også topscorer på 1. bræt i den polske Ekstraliga og spillede remis imod Magnus Carlsen i matchen mod Norge ved det seneste Hold-EM.

Jonas Bjerre

Mads Andersen vandt den stærke GM-open Fagernes International Autumn i Norge (artikel her). Mads Andersen blev også Danmarksmester i lyn i Hvidovre: Artikel HER.

Mads Andersen

Shanne Hedegaard Jakobsen har haft en kæmpe ratingfremgang i det forgangne år. Dette er blandt opnået ved en score på 12½ af 13 i holdskak for Jetsmark, samt gruppesejre ved DM og Skanderborg Smuk Skak. Det betyder, at ratingtallet er gået fra 1500 til ca. 2050, og en plads i bruttotruppen til kvindelandsholdet.

Viktor Haarmark Nielsen lavede sin 2. IM-norm i CCC 2023: Artikel HER

Viktor Haarmark Nielsen

Resultatet af afstemningen om Årets Danske Skakspiller forventes offentliggjort mandag den 22. januar 2024.