You are currently viewing Chatalbashev danmarksmester

Chatalbashev danmarksmester

Boris Chatalbashev blev en sikker Danmarksmester 2023, da han med sort besejrede GM Jonas Buhl Bjerre i det afgørende parti søndag eftermiddag på Hotel Svendborg.

Lodtrækningen inden turneringen havde gjort, at der var tale om et altafgørende finaleparti, hvor Jonas ved gevinst ville blive Danmarksmester, mens titlen ville gå til Boris ved uafgjort.

Som tidligere i turneringen spillede Boris en accelereret drage, og Jonas valgte at bringe stillingen over i en Maroczy ved at spille c4. Jonas fik en behagelig stilling, stod bedre, men der var vist aldrig noget rigtigt alvorligt på færde. Det lykkedes Boris at få byttet nogle brikker af, og remis begyndte at være et sandsynligt resultat. For at undgå remisen slog Jonas en bonde, hvilket gav Boris afgørende fordel. De endte ud i et slutspil, hvor Boris havde en løber for en bonde, hvilket ikke gav de store udfordringer at omsætte til en gevinst.

GM Jesper Søndergaard Thybo tog andenpladsen, selvom han havde tabt i første runde. Han besejrede GM Jacob Aagaard efter at have være kommet rigtig godt ud af åbningen. Igen var han stærk i de taktiske forviklinger der opstod.

I et langt parti besejrede GM Allan Stig Rasmussen unge Viktor Haarmark, og deler dermed tredjepladsen i årets DM med 6 point.

9. rundes resultater:
IIM Filip Boe Olsen (2435) – GM Lars Schandorff (2478) ½ – ½
GM Jesper Søndergård Thybo (2527) – GM Jacob Aagaard (2449) 1 – 0
GM Allan Stig Rasmussen (2525) – FM Viktor Haarmark Nielsen (2335) 1 – 0
GM Jonas Buhl Bjerre (2606) – GM Boris Chatalbashev (2475) 0 – 1
IM Martin Haubro (2397) – IM Nikolaj Borge (2387) 0 – 1

Slutstillingen i Landsholdsklassen 2023:
1. GM Boris Chatalbashev (2475) 7½ point
2. GM Jesper Søndergård Thybo (2527) 6½ point
3. – 4 GM Jonas Buhl Bjerre (2606) 6 point
3. – 4. GM Allan Stig Rasmussen (2525) 6 point
5. – 6. GM Lars Schandorff (2478) 4 point
5. – 6. IM Nikolaj Borge (2387) 4 point ‘
7. – 8. GM Jacob Aagaard (2449) 3 point
7. – 8. IM Filip Boe Olsen (2435) 3 point
9. – 10. IM Martin Haubro (2397) 2½ point
9. – 10. FM Viktor Haarmark Nielsen (2335) 2½ point

Link til hjemmesiden for DM 2023: http://www.skak-dm.dk/

Turneringstavlen for Landsholdsklassen: http://turnering.skak.dk/Group/ShowGroup/10166?fbclid=IwAR3UrZz_Hx34d8H5JLrLznW17_AP8qNseBvqrji6DQftwkp_oqR1HT2jdwA

I Kandidatklassen tabte FM Casper Liu til belgieren Maarten De Vleeschauwer efter at have stået rigtig godt undervejs. Belgieren fører inden sidste runde med 5 point foran FM Casper Liu, FM Nicolai Kistrup og den anden belgier Ezra Terryn. Oprykkeren til Landsholdsklassen skal formodentligt findes mellem de to danskere, da det kun er danskere der kan rykke op. Nicolai har sort imod en førende belgier, mens Casper har sort imod den anden belgiske deltager. Skulle begge danskere snuble på målstregen kan vinderen af opgøret Jens Ramsdal og Thomas Søndergaard Thybo overhale dem begge ved at kommer på 5 point.

Link til turneringstavlen for Kandidatklassen: https://skak-dm.dk/2023/kandidatklassen/

Link til live i Kandidatklassen: https://lichess.org/broadcast/danish-championship-2023/round-6-candidates/ZRFuc89b

Der er lagt en masse stemningsbilleder op fra DM på Hotel Svendborg på Facebook: https://www.facebook.com/media/set/?vanity=DanskSkakUnion&set=a.650486860222129

DM 2023s hjemmeside: http://www.skak-dm.dk/