You are currently viewing Kort Nyt uge 22

Kort Nyt uge 22

Limburg Open blev vundet af tyske IM Christian Gloeckler med 5½ point af 7 mulige og bedre korrektion end bl.a. GM Loek van Wely fra Holland. Julio Guillermo Quinones-Maletti stillede tilsyneladende op for Danmark i turneringen, dog uden at redaktionen er stødt på ham i dansk sammenhæng før. I B-gruppe vandt Johnny Jensen fra Viby lidt rating.

Se mere her: https://s1.chess-results.com/tnr1421329.aspx?lan=32&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30&SNode=S0


Seniorskak Nyhedsbrev maj 2026. Seniorchef Steen Juul Mortensen har neop udsendt et nyt nyhedsbrev.

Se mere her: Seniorskak Nyhedsbrev maj 2026 – hvor man også kan tilmelde sig Nyhedsbrevet.


Holstebro Weekend EMT spilles denne weekend og har 40 spillere til start. FM Daniel V. Pedersen er favorit i Mester 1, men det kan sagtens blive meget jævnbyrdigt.

Se resultater her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30328


Om 14 dage spilles Holbæk Løvspring 2026. Turneringen er fuldtegnet med over 80 spillere, men man kan komme på venteliste, hvis man ønsker at deltage. En større delegation af svenske spillere har meddelt deres ankomst, og der er også deltagere fra USA, Ukraine og Tyskland. WFM Sandra de Blecourt Dalsberg – fotoet øverst i artiklen – er blandt favoritterne i den øverste gruppe.

Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29751


10. Int. Bodensee-Open blev spillet fra den 9. til 17. maj. IM Tarun Kanyamarala fa Irland vandt turneringen, mens IM John Rødgaard, der internationalt repræsenterere Færøerne, men i Danmark spiller for Esbjerg, vandt seniorrækken.

Se mere her: https://www.schachklubbregenz.at/