Nyt afsnit af Skakspilleren er ude nu. Christian Thelin skriver om udsendelsen: Denne gang har jeg besøg af Henrik Danielsen som kan fortæller om, hvordan skak har bragt ham vidt omkring i livet. Fra Danmark over Island og Grønland og helt til Namibia. Nu er han hjemme i Danmark igen og har genfundet glæden til skak
Hør udsendelsen her:
Podcasts: podcasts.apple.com/dk/podcast/skakspilleren/id1752932121
Spotify: http://open.spotify.com/show/3EnfFzZ5lfKX0a0ARlsMfR
Podimo: share.podimo.com/s/BjWpC0H0
Dansk Podcasts: danske-podcasts.dk/podcast/skakspilleren
Amanda Skytte og IM Rasmus Skytte deltager i Sardinia World Chess Festival 2026. Favoritterne i turneringen er Nepomniachtchi og Maghsoodloo.
Læs mere her: https://sardinia-worldchess.it/
Link til live: https://lichess.org/broadcast/sardinia-world-chess-festival-2026–open-a/round-1/eFzbzTyo#boards
Bededagsturneringen i Nordre Skakklub blev spillet d. 2. maj, dagen efter Store Bededag. Turneringen blev i år vundet af “Once a Jetsmarker…” med Allan Stig Rasmussen, Andreas Wiwe, Martin Bækgaard, Bjarke Jensen og Jakob Rathlev på holdet, der vandt på brætpoint foran “Boe og Co.” med bl.a. Mads Andersen på holdet.
Læs mere her: https://nordre.dk/Nyheder/index.htm
Nørrebro kort weekend EMT blev spillet i weekenden d. 2-3. maj med fuldt booket plads på 28 deltagere. Turneringen blev afviklet over 4 koordinerede partier i monradgrupper. Den øverste gruppe blev vundet udelt af David Perkovsky med 3½ af 4.
Se resultater her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30241
Aarhus Skakklub/Skolerne tilbyder to dages undervisning fra 9-16 i weekenden d. 16. – 17. maj, med opdelingen:
Ekspert (1900+) med den nykårede danmarksmester, GM Bjørn Møller Ochsner.
Øvet (1400-1900) med FM John Rendboe
Begynder og let øvede med en erfaren spiller (tbd)
Prisen er 675 kr. for Ekspert og 555 kr. for de andre grupper. Frokost er inkluderet i prisen.
Læs mere på: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30347
Det svenske skakforbund blev på årsmødet for det svenske olympiske komite optaget som et “recognized member”, der gives til forbund, der ikke er en del af det olympiske program endnu.
Læs mere her: https://sok.se/arkiv-for-artiklar/2026-04-28-stor-majoritet-pa-arsmotet—slog-fast-uttagningskriterier-till-os.html
Og hos det svenske forbund selv: https://schack.se/nyhet/ettan/2026/04/schackforbundet-valdes-in-i-sok/
