You are currently viewing GM-turnering i Chess House

GM-turnering i Chess House

Chess House arrangerer her midt i corona-nedlukningen en GM-turnering i foreningens nye lokaler på adressen Møllevangs Alle 148A, 8200 Aarhus N. Turneringsleder Claus Marcussen har været i kontakt med myndighederne, og alle coronaregler bliver naturligvis overholdt i forbindelse med afvikling af turneringen. Det betyder bl.a. at der fysisk spilles i to adskilte grupper med hver sin dommer.

Selvom man kan sidestille turneringen med professionel idræt, har arrangørerne alligevel valgt, at tilskuere ikke er velkomne; men må følge med hjemmefra via live-sendingen.

Arrangørerne fra Chess House er glade for, at de to unge fremadstormende stormestre Jesper Søndergaard Thybo og Jonas Bjerre begge deltager. Der er ikke mange muligheder for at komme ud og spille skak i øjeblikket, så begge meldte sig hurtigt klar, da de fik buddet.

Hele to kvinder deltager i turneringen. Danmarks højstratede spiller, WFM Ellen Fredericia Nilssen (fotoet øverst i artiklen), der er på jagt efter WIM-norm, og den stærke schweiziske spiller WIM Lena Georgescu, der jagter en IM-norm.

Spillerne i lodtrækningsorden:

1. GM Jesper Søndergaard Thybo, Køge (2565)
2. GM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2551)
3. FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2292)
4. WIM Lena Georgescu, Schweiz (2278)
5. IM Martin Haubro, BMS (2434)
6. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2354)
7. WFM Ellen Fredericia Nilssen, Køge (2174)
8. GM Henrik Danielsen, Island (2517)
9. FM Hilmir Freyr Heimisson, Island (2318)
10. Spartak Grigorian, Tyskland (2433)

Ratinggennemsnittet for turneringen er 2390.

Det betyder at GM-normen er 7 point, IM-norm er 5½ point, WGM-norm er 4½ point og WIM-norm er 3½ point.

FM Jens Albert Ramsdal fra SK1968 vandt Festugeturneringen i Chess House, der blev spillet i september måned. Nu bliver modstanden en tak stærkere. Foto: Thomas Vestergård

Betænkningstiden er 90 minutter til de første 40 træk, derefter 30 minutter til resten af spillet + 30 sekunder ekstra pr. træk fra og med første træk. Der må ikke tilbydes remis før træk 30.

Program:
Søndag den 29. november kl. 11:00: 1. runde
Søndag den 29. november kl. 17:00: 2. runde
Mandag den 30. november kl. 17:00: 3. runde
Tirsdag den 1. december kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 2. december kl. 17.00: 5. runde
Torsdag den 3. december kl. 11:00: 6. runde
Torsdag den 3. december kl. 17:00: 7. runde
Fredag den 4. december kl. 17:00: 8. runde
Lørdag den 5. december kl. 11:00: 9. runde

Link til live: http://liveskak.dk/2020/chesshouse/december_gm/live/

Turneringen har sin egen hjemmeside: http://videoskak.dk/

Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26683

Link til hjemmesiden for Chess House: https://www.chesshouse.dk/