You are currently viewing Covid-19 og holdskak

Covid-19 og holdskak

Anbefalinger vedr. Divisionsturneringen samt holdturneringen i skak 2020/2021:

Kampene SKAL leve op til de til enhver tid gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne!

Grundet Corona/Covid-19 har DSU udarbejdet nogle ekstra anbefalinger vedr. afholdelse af holdkampe i både divisionsturneringen samt de respektive holdturneringer i de forskellige hovedkredse.

Det er anbefalinger, da der lokalt kan være kan være andre restriktioner, som selvfølgelig skal overholdes.

Den arrangerende klub skal informere om lokale restriktioner inden holdkampen – gerne via mail til den/de besøgende klubber – sådan at arrangørklubben kan sikre sig, at disse restriktioner overholdes.

Derudover anbefaler DSU at:
• Håndtryk før og efter parti bør undgås.
• Der skal være håndsprit tilgængelig på spillestedet. Som minimum skal spillere spritte hænder af før og efter partiet.
• Arrangøren skal drage omsorg for at brætter/brikker berøres mindst muligt af andre end de 2 der skal spille med dem. Der kan købes egnede spraymidler til desinfektion af brikker/brætter og ure.
• Alle kontaktflader som dørhåndtag, vandhaner osv. ved spillelokale og toiletter rengøres jævnligt med egnede midler.
• Afstand mellem spillere/borde skal leve op til de ALTID gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
• Analyser bør foregå som afvikling af et parti, undgå at der samles større antal tæt om analysebrætter.
• Mundbind er frivilligt, man kan ikke kræve at modstanderen anvender mundbind. Det kan ændres til et krav hvis retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne skærpes på dette punkt.
• Hvis der findes kantine på spillestedet, anbefaler vi at der serveres/anrettes af en kantineansvarlig. Er der selvbetjening, skal man spritte hænder af før og efter køb af varer.
• Tilskuere er tilladt, men man skal selvfølgelig her tilse at man ikke overskrider sundhedsmyndighedernes krav om hvor mange man er forsamlet. Som ekstra sikkerhed kan man anbefale at tilskuere bære mundbind i spillesalen.