Per Andreasen beretter fra de første dage af turneringerne på Gausdal:
I GM-gruppe A går det strygende for Christian. I 3. runde vandt han med hvid et fint parti over det tyske vidunderbarn Bogner. Partiet fulgte meget længe partiet Hermansson-Kyndel fra sidste uge i turneringen i K41, hvor Christian havde de sorte brikker! Nu skal Christian “bare” lave 2 af 6 for at lave IM-norm. Partiet idag mod Nordahl bliver meget afgørende. Modstanden i resten af partierne bliver uhyggelig hård, og der skal kæmpes for hvert halve point.
Både Ove Hartvig i IM B og jeg selv i IM A var slemt på hælene i 3 runde, men det lykkedes os begge at bjærge et halvt point. Ikke imponerende. Ove fik ellers en fin stilling og havde de første 18 træk med hjemmefra fra partiet Hartvig-Vovk, Divisionsturneringen 2004/5! Efter en kæmpefejl burde han have tabt, men altså remis. Jeg spillede ringe i min modstanders afsindige tidnød og kun held gjorde, at jeg fik en remis.
Gausdal er et dejligt sted. Lad os kikke på de få ulemper der er. Der er ikke internetforbindelse på hotellet, så jeg har måttet gå til et andet hotel en kilometer væk. Har man bærbar med og modem, kan man med besvær kobles op på hotellet. Det er dog blevet bedre de seneste år. For bare fem år siden var det ren stenalder.
Der er kun et enkelt udskænkningssted i nærheden, øl og vand koster 60-70 norske kroner – stykket! Helt vildt. Jeg husker tydeligt at Sejer Holm skrev i Skakbladet for 35 år siden om en turnering på et afsides liggende sted i udlandet: “Der er meget langt til en damecykel!” Det er der også her!
Fordelene er mange: Hotellet er fint og maden formidabel! Spilleforholdene er også super – med den excentriske Lahlum som arrangør og turneringsleder, bulletinskriver mv. En utrolig flink og arbejdsom mand! På hotellet er der en lille swimming-pool med sauna samt muligheder for bordtennisspil. Udendørs er der selvfølgelig skiløbet, som jeg benytter mig af hver dag. Alpinområdet er ikke stort, og der er ingen sorte løjper. Er man mere “average” skiløber, er det fint med mange røde løjper. Fra toppen af Skei-kampen er der en fantastisk udsigt over bjergene. En tur op i stoleliften i fuldstændig stilhed er balsam for sjælen, og det kan enhver af os jo godt have brug for i en fortravlet hverdag. Løjperne er velpreparerede, og sneen er fin. Der er høj solskin hver dag. I morgen er det desværre også sidste dag i skisæsonen. Jeg håber så til gengæld på lidt point på skakbrættet fra på mandag!