FIDE stopper Kandidatturneringen

FIDE præsident Arkady Dvorkovich har her torsdag morgen meldt ud på FIDEs hjemmeside, at Kandidatturneringen er blevet afbrudt. Præsidenten forklarer det med, at fra fredag den 27. marts lukker alle russiske lufthavne, således at udrejse for spillerne i en ukendt tid fremover ikke vil være mulig. Dermed kan arrangørerne ikke garantere for, at spillere sikket kan rejse hjem efter turneringen. 

 

Turneringen vil blive genoptaget på et senere tidspunkt med udgangspunkt i stillingen halvvejs i turneringen, hvor alle har mødt hinanden én gang. 

 

Stillingen efter 7 runder: 

1. – 2. Ian Nepomniachtchi, Rusland (2774) 4½ point
1. – 2. Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2767) 4½ point
3. – 6. Fabiano Caruana, USA (2842) 3½ point
3. – 6. Anish Giri, Holland (2763) 3½ point
3. – 6. Wang Hao, Kina (2762) 3½ point
3. – 6. Alexander Grischuk, Rusland (2762) 3½ point
7. – 8. Ding Liren, Kina (2805) 2½ point
7. – 8. Kirill Alekseenko, Rusland (2798) 2½ point

 

Link til FIDE præsidentens redegørelse: https://www.fide.com/news/462

 

Link til turneringens hjemmeside: https://en.candidates-2020.com/main