You are currently viewing Sikker sejr til Jonas Bjerre

Sikker sejr til Jonas Bjerre

I den tredje kvartfinale i Speed Chess Mesterskab Danmark knuste GM Jonas Buhl Bjerre overbevisende IM Martin Haubro med hele 29-3.

Reelt blev matchen allerede afgjort den første halvanden time, hvor Jonas med betænkningstiden 5+1 vandt hele 9-1. 3+1 blev vundet 8½-1½, mens “bullet” 1+1 endte 11½-½. På Lichess har Jonas i øvrigt rundet 2800 i “bullet”, hvilket giver ham en placering som nummer 132 på spilserveren. Ret imponerende.

Matchen blev denne gang kommenteret af WFM Ellen Fredericia og GM Peter Heine Nielsen. Streamingen kan genses på: https://www.twitch.tv/videos/1018986482

Partierne fra matchen kan gennemspilles ved på Lichess at søge på de to spilleres profil “jonasbjerre” og “mhaubro”.

Allerede mandag den 17. maj kl. 19:00 spilles den sidste kvartfinale mellem GM Mads Andersen og GM Jacob Aagaard. Bemærk, at det ikke bliver en tirsdag denne gang.

Se mere om Speed Chess Mesterskab – Danmark på Facebook: https://www.facebook.com/SpeedChessMesterskabDanmark/