Sarah Sima Derlich er hovedpersonen i DRs Ultra Nyt den 8. oktober. Fotoet øverst i artiklen er lånt derfra.
Se indslaget her: https://www.dr.dk/drtv/episode/ultra-nyt_-sarah-slaar-en-vild-rekord-til-ol_617478
Københavns Mesterskabet 2026 – Formula X Agency OPEN spilles den 23. – 25. oktober på Avedøre Bibliotek. Der er plads til 100 deltagere, i skrivende stund er der 90 tilmeldte, bl.a. GM Jonny Hector og IM Viktor Haarmark Nielsen.
Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30443
GM Rinat Jumabayev fra Kazakstan vandt Fagernes International Autumn med 7½ point af 10 mulige og bedre korrektion end GM Tiger Hillarp Persson, Sverige og GM G B Harshavardhan fra Indien. Danske Morten Andersen spillede en fin turnering med 4½ point af 9 (havde en enkelt oversidderrunde) og vandt 20 ratingpoint samt andenpladsen blandt seniorerne.
Turneringens hjemmeside: https://fagerneschessautumn2026.blogspot.com/
Partier: https://lichess.org/broadcast/fagernes-international-autumn-2026/QurtU53O
Skak i Hodda på Bornholm – hver onsdag kl. 19.30 på Store Torv i Rønne er i gang igen. Der spilles hurtigskak og man behøver ikke at komme hver onsdag. Kommer man bare en enkelt aften, vil der blive fundet en kvalificeret modstander alligevel. Begivenheden mønstrer ofte omkring 20 deltagere.

Nato Chess Championship 11. – 17. oktober:
Finn Stuhr skriver til skak.dk: Årets Nato Chess Championship afvikles i Jūrmals, Letland. Baltic Beach Hotel lægger lokaler til den rekordstore delegation med ikke færre end 136 spillere fra 18 forskellige Natolande. Herudover kommer der de pårørende, så vi nok nærmer os 200 gæster som hotellet skal huse.
Det danske hold består af de sædvanlige trofaste, men en fornyelse er der dog, idet Køges 1. Holds spiller Paulius Meskenas er med og formodentlig er en forstærkning af holdet med sine godt 2200.

Holdet består af:
1. Finn Pedersen (2266)
2. Paulius Meskenas (2204)
3. Stefan Hansen (2138)
4. Jan Mose Nielsen (2068)
5. Erik Nilsson (2024), TEAM CAPTAIN
6. Gert Aagaard (1995)
Herudover er 2 på udvalgt Nato hold:
Rico Adolphsen (1885)
Finn Stuhr (1683)
En fornyelse i fremtiden kan være på vej, når dansk skaks unge talenter skal igennem en værnepligt på 11 måneder, bliver der mulighed for store oplevelser ud over militærtjenesten.
Finn Stuhr
Se mere her: https://www.natochess.com/2026/index.html
Den tyske IM Jonathan Carlstedt, der er en god bekendt af dansk skak, er chefredaktør på det tyske tidskrift SCHACH. Nu udkommer magasinet også en i engelsk udgave – CHESS INSIGHT.
Se mere her: https://forwardchess.com/de/product/chess-insight-01-2026?section=New%20Arrival
Den russisk skaklegende Garry Kasparov er hovedperson i en artikel og en radioudsendelse hos Danmarks Radio.
Artiklen ‘Mit liv er i fare’ af Morten Runge ses her: https://www.dr.dk/sporten/skak/russisk-skak-legende-mit-liv-er-i-fare
Radioprogrammet Genstart: Et farligt parti, kan høres her: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/et-farligt-parti-11802650239
Seniorskak – Nyhedsbrev oktober 2026 er ude nu: Seniorskak – Nyhedsbrev oktober 2026
Leia Andries fra Frem Skakklub er eneste danske deltager i XXIII Calvia Amateur Open på Mallorca, der spilles fra den 10. til 18. oktober. Leia har vundet de to første partier.
Turneringens hjemmeside: https://www.calviafestival.com/
