Kramnik vandt i Hoogeveen

Eksverdensmester Vladimir Kramnik blev en suveræn vinder af den øverste gruppe ved 15e Univé Schaaktoernooi 2011 i Hoogeveen.

Med 1½ points forspring til den unge Anish Giri kommer Kramnik med i den lille eksklusive klub, der har 2800 eller derover i rating. Sidst Kramniks ratingtal startede med 28, var i januar 2003.

Når den næste ratingliste udkommer den 1. november, kan top 5 meget vel se således ud:
1. Magnus Carlsen, Norge, 2826
2. Viswanathan Anand, Indien, 2811
3. Levon Aronian, Armenien, 2806
4. Vladimir Kramnik, Rusland, 2800
5. Teimour Radjabov, Aserbajdsjan, 2781

I Hoogeveen slog Kramnik alle sine 3 modstandere med 1½ – ½, hvorefter de indbyrdes kunne afgøre de sekundære placeringer.

Slutstillingen:
1. Vladimir Kramnik, Rusland, 4½ point
2. Anish Giri, Holland, 3 point
3. Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig, 2½ point
4. Judit Polgar, Ungarn, 2 point

Den åbne gruppe blev vundet af GM Sergei Tiviakov med 7 af 9 og bedre korrektion end IM Robin van Kampen og GM Spike Ernst. På 11. pladsen bemærker man den 14-årige Rasmus Svane med 6 af 9 og en ratingpræstation på 2425. Rasmus Svane har danske rødder, men bor i Tyskland og repræsenterer i skaksammenhæng vores naboland.

Hjemmeside: www.univechess.nl