Millionbevilling til Dansk Skole Skak

Dansk Skole Skak har netop fået en bevilling på 2,6 millioner, der fordelt over 3 år skal få op mod 5.400 børn og unge på Nørrebro og i Århus Vest til at spille skoleskak.

Bevillingen kommer fra Velfærdsministeriets satspulje. Projektet ”Bring minoriteterne i spil” skal skaffe skak på skoleskemaet i undervisningsforløb af 8 ugers varighed samt få oprettet skoleskakklubber i de berørte områder. 

Ideen til at bruge skak som social løftestang er ny i Danmark; men i USA har man siden 1986 anvendt skoleskak i socialt udsatte områder af New York. Projektet ”Chess-in-the-Schools” omtales således rosende af bl.a. tidligere præsident Bill Clinton i hans bog “Giving: How Each of Us Can Change the World”.

Projektet indebærer, at der bliver ansat 2 projektkoordinatorer på fuld tid samt en projektleder (deltid) hos DSS.

Læs pressemeddelelse fra DSS her

Se mere om projektet her: www.skoleskak.dk/