Skakligaen, 5. runde: K 41 – Føroyar

K 41                  – Føroyar                2½ – 5½
Henrik El-Kher        – Nikolaj Borge           0 – 1
Jacob Øst Hansen      – John Arni Nilssen       0 – 1
Esben Lund            – Flóvin Tór Næs          1 – 0
Kristen Schmidt       – Eyðun Nolsøe            remis
Martin P. Olesen      – Carl Eli N. Samuelsen   0 – 1
Roland R. Greger      – Heini Danielsen         remis
Jens Hartung-Nielsen  – Pól Martin Hansen       remis
Louise W. Fredericia  – Ian Leyni               0 – 1

Efter vores småpinlige 1½-6½ nederlag mod Brønshøj i 4. runde, ville vi meget gerne revanchere os i 5. runde. Velvidende om at endnu et nederlag ville placere os i nedrykningszonen, var mindst et uafgjort resultat en nødvendighed. K 41 har hidtil haft en hård sæson. De har af en eller anden årsag haft en del afbud fra de stærkere spillere på holdet og var før kampen alene i bunden. En sejr over os ville sætte pres på Nordre, samt på os. På papiret har K 41 et meget stærkere hold end vores – deres forventede score var over 5 point.

Vi fik en ønskestart. Allerede efter ca. tre timer var vi foran 3-0. Partiet på 1. bræt mellem DM 2´eren Henrik El-Kher og Nikolaj Borge så rimeligt lige ud i midtspillet, men Borge fik snuppet en bonde og vandt derefter stilrent. Faktisk havde vi gode stillinger i de fleste andre resterende partier, men K 41 sundede sig lidt efter chokstarten og fik til sidst skrabet 2½ point sammen på kontoen.

Endnu værre skulle det blive for Valby-klubben, for som nævnt her på www.dsu.dk, fik de frataget endnu et point, idet at Louise W. Fredericia, som spillede på deres 8. bræt, ikke er på K41´s holdliste, og derfor mister klubben yderligere et point. Det bliver meget svært for bundholdet at indhente Nordre, som nu er fem point foran dem.

Vi var serlvfølgelig meget glade for resultatet, som betyder at vi nu kun skal koncentrere os om eventuelt at nå endnu højere op i tabellen. Det bliver dog svært, da vi i 6-7. runde møder de solide SK 1968 og DM Helsinge. Vi vil være tilfredse med en placering i den øverste halvdel.

Mit parti mod Martin Olesen fik en hurtig afslutning.

 Carl Eli N. Samuelsen (2204)
 Martin P. Olesen (2285)
Skakligaen (5) 2005

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 d6 5.0-0 Ld7 6.Te1 Sge7
Denne variant bliver ikke spillet så meget nu om dage, men den ser solid og fornuftig ud.
7.c3 Sg6 8.d4 Le7 9.Sbd2 0-0 10.Sf1 Sh4
Lidt tvivlsomt. Måske b5 var bedre.
11.d5
Jeg vil bytte hans hvide løber. Nøglefeltet er f5.
11…Sxf3+ 12.Dxf3 Sb8
Bedre end 12…Sd4 13.Dd1 Lxa4 14.Dxa4 Sb5, og springeren står dårligt på b5.
13.Lxd7 Sxd7 14.Dh3
For at forhindre Lg5, samt for at give plads for tårnet i angrebet.
14…Sb6
Lige efter planen. Nu er springeren ligesom ude af spillet.
15.Sg3 Lg5 16.Sf5 g6 17.Lxg5 Dxg5 18.Te3 Tae8?
Bedre er: 18…Kh8. En mulig fortsættelse er 19.Tg3 Dd2 20.Dh4 Sd7 21.Tf1 Df4 22.De7 Tad8 23.Tf3 Dxe4 24.Sh6, og hvid har fordel.
19.Td1!
Det andet tårn kommer med, samtidig med at det dækker d2-flugtfeltet, som den sorte dronning kunne bruge.
19…Df4 20.Tf3 Dxe4

 

21.Dh6! Dxf5
Det andet hjælper heller ikke: 21…gxf5 22.Dg5+ Kh8 23.Df6+ Kg8 24.Tg3+ Dg4 25.Txg4+ fxg4 26.Td3
22.Txf5 gxf5 23.Td3
… og sort opgav (23…f4 24.Th3).
1-0

Divisionsturneringen