Danmark havde to deltagere med ved den 32. udgave af senior-VM, der blev afholdt i Porto Santo i Portugal.
Både GM Boris Chatalbashev fra Fredericia Skakforening og IM Uffe Vinther-Schou fra Aarhus/Skolerne var med i gruppen +50. Boris endte med 7½/11 lige udenfor medaljerne på en 4. plads i turneringen. Undervejs mødte Boris 8 stormestre og var lige knap et point overforventet score. Uffe endte på 6 point som nummer 20 i turneringen, hvilket var både som seedning og forventet score.
Verdensmester i 50+ blev GM Alexander Shabalov fra USA med bedre korrektion end Michal Krasenkow fra Polen. Begge fik 8½ point. Bronzemaljen tog Victor Mikhalevski fra Israel.

I 65+ blev tyskeren GM Rainer Knaak en sikker vinder med 8½ point foran tre spillere med 8 point. Efter korrektion gik de øvrige medaljer til GM Alexander Mikhalevski fra Israel og GM Lubomir Ftacnik fra Slovakiet,

I kvindernes turnering var de to grupper slået sammen, og havde samlet 33 deltagere. Vinder af gruppen blev israeleren IM Masha Klinova med 8½ point og bedre korrektion end franskmanden IM Silvia Alexieva. Bronzemedaljen gik til WGM Tatyana Grabuzova fra Spanien med 8 point.

Ved at blive nummer 10 i gruppen vandt tyskeren WIM Brigitte Burchardt 65+ med 6 point og bedre korrektion end den 83-årige tidligere verdensmester GM Nona Gaprindashvili fra Georgien der fik sølv. Bronzemedaljen gik til Tatyana Bogumil.

Link til partier fra turneringen: https://lichess.org/broadcast/world-senior-championship-2024–open-50/exjbs0Ak
Resultater fra turneringen: 50+ – 65+ – Kvinderækken
Hjemmesiden for turneringen: https://worldsenior.fpx.pt/