You are currently viewing Topbrag i Bundesligaen

Topbrag i Bundesligaen

Den tyske Bundesliga kan meget vel blive afgjort i denne weekend. Lørdag kl. 14:00 tørner de to klart stærkeste hold, SC Viernheim og OSG Baden-Baden, sammen i 10. runde af Bundesligaen.Viernheim har vundet alle 9 matcher, mens Baden-Baden tidligt på sæsonen spillede en overraskende uafgjort imod Hamburg, der lige nu ligger til nedrykning.

Da der i denne weekend spilles 3 partier, må man forvente at holdopstillingerne fra fredag er de samme til 10. runde lørdag kl. 14:00. Det ser ud til at begge topholdene har fløjet det “tunge kavaleri” ind, og kan stille i meget stærke opstillinger. Viernheim stiller med de otte øverste på styrkelisten, mens Baden-Baden mangler Fabiano Caruana på topbrættet. På billedet i toppen ser man Baden-Badens hold i går fredag. Anand, Rapport, Aronian, MVL og Keymer.

Holdopstillingerne ser forventeligt således ud:

I fredagsrunden rykkede SK Doppelbauer Turm Kiel yderligere væk fra nedrykning ved at spille uafgjort imod Hamburg. GM Jonas Buhl Bjerre fik en fin sejr imod den unge GM Leon Luca Mendonca (årgang 2006 – rating 2631) mens GM Jesper Søndergaard Thybo spillede remis imod IM Nico Zwirs (2474). Solingen vandt en storsejr over Müllheim, og GM Mads Andersen vandt over GM Michael Feygin (2459)

Stillingen i Bundesligaen efter 9. runder:

Også i 2. Bundesliga og Oberligaen er der fuldt program i denne weekend. SK Doppelbauer Turm Kiels andethold med danskerne IM Filip Boe Olsen, IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe spiller dobbeltrunde i Hamburg, mens Preetzer TSV med IM Jens Ove Fries Nielsen, IM Uffe Vinther-Schou, Kim Skaaning, CM Bjarne Light, FM Mikkel Vinh Løftgaard og WFM Esmat Guindy er på udebane imod SK Doppelbauer Turm Kiels tredjehold.

Livedækning: https://www.schachbundesliga.de/live

Turneringens hjemmeside: https://www.schachbundesliga.de

Link til resultater: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=bl