You are currently viewing Europacup online – update

Europacup online – update

De to danske hold i Online Europacuppen gik som forventet ikke videre til mellemrunden. Både Brønshøj og Aarhus Skolerne var seedet i den laveste halvdel af de lukkede 10-holdsgrupper.

Brønshøj sluttede næstsidst i Gruppe H med 4 matchpoint og 12½ brætpoint. De individuelle scorer for holdet var:

1. FM Aref Vasli (2384) 3/9
2. IM Thorbjørn Bromann (2392) 2/6
3. IM Jakob Aabling-Thomsen (2348) 1½/5
4. IM Jacob Carstensen (2361) 1½/5
5. FM Niels Nørskov Laursen (2228) 2½/4
6. Jeppe Hald Falkesgaard (1986) 2/7

IM Filip Boe Olsen fra Skanderborg Skakklub spillede for holdet fra Doppelbauer Kiel, der var i gruppe med Brønshøj. Holdet endte på 4. pladsen med 9 matchpoint. Filip scorede 3½ af 9, men havde fornøjelsen af at spille følgende fine parti mod GM Arik Braun (2604) i 6. runde:

I Gruppe I endte Aarhus/Skolerne på 6. pladsen, hvilket var en enkelt plads over startseedningen. Her var de individuelle scorer:

1. IM Rasmus Skytte (2381) 1½/5
2. IM Jan Sørensen (2369) 2½/9
3. IM Uffe Vinter-Schou (2320) 4/7
4. FM Finn Pedersen (2294) 0/0
5. FM Mads Boe (2250) 5½/9
6. FM John Filip Rendboe (2169) 1½/6

I B-gruppen deltog GM Sune Berg Hansen fra Hillerød Skakklub og GM Rasmus Svane fra Skanderborg Skakklub på det tyske hold Hamburger Schachklub. Holdet kvalificerede sig til mellemrunden ved at blive nummer 2. Sune scorede i den indledende runde 3½/6 for holdet, mens Rasmus fik 3½/7. I mellemrunden deltog kun Rasmus Svane, som scorede 2/4. Holdet kvalificerede sig videre til finalen, og halvvejs i finalen er holdet placeret som nummer 7 efter to sejre og to nederlag. De sidste fem runder spilles onsdag eftermiddag fra kl. 14.30. Måske kommer GM Sune Berg Hansen i kamp i anden halvdel af finalen?

Partierne kan følges live på Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/european-online-club-cup-2021-final/4/1/1

Turneringen kan følges med kommentering:

Twitch – https://www.twitch.tv/europeanchessunion
Youtube: http://www.youtube.com/c/europeanchesstv

Link til resultater fra turneringen på chess-results: http://chess-results.com/tnr550240.aspx?lan=1&art=0&turdet=YES&flag=30