You are currently viewing Kort nyt uge 19

Kort nyt uge 19

65 skoler og omkring 1400 elever deltog i årets udgave af Landsfinalen i Skolernes Skakdag, der torsdag den 4. maj blev afviklet i DGI-huset i Vejle.

Vinder af turneringen blev Giersings Realskole. Tæt efterfølgende kom på 2. pladsen Horsens Byskole og på en delt 3. plads Verninge Skole, og Langhøjskolen.

Et fuldt DGI-hus i Vejle spiller skak til Landsfinalen i Skolernes Skakdag. Foto: Dansk Skoleskak

Se mere om arrangementet på Dansk Skoleskaks hjemmeside: https://skoleskak.dk/skolernes-skakdag/


FM Mikkel Manosri Jacobsen og Jeppe Hald Falkesgaard deltager fra den 6. juni til den 14. juni i “Ostravsky Konik 2023” i Tjekkiet. Mikkel er seedet som nummer 10, men Jeppe er nummer 37 i et felt på 77 spillere, der alle har over 1700 i rating.

Efter tab i indledende runde, er Mikkel kommet stærkt igen med tre sejre i træk. Jeppe har haft den modsatte score af Mikkel.

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.ostravskykonik.cz/index.php


Tepe Sigeman Chess Tournament 2023 blev vundet af Peter Svidler med 4½ af 7. Det så ellers længe ud til, at der skulle være omkamp mellem Svidler og den unge amerikaner Abhimanyu Mishra om førstepladsen, men efter 124 træk lykkedes det Boris Gelfand at vinde over den 14-årige amerikaner. Det var Gelfands eneste gevinst i turneringen. Abhimanyu Mishra kan dog rejse hjem med 18 ratingpoint i bagagen.

Slutstillingen efter 7 runder:
1. GM Peter Svidler, FIDE 2683 – 4½ point
2. – 4. GM Abhimanyu Mishra, USA 2550 – 4 point
2. – 4. GM D Gukesh, Indien 2732 – 4 point
2. – 4. GM Nils Grandelius, Sverige 2664 – 4 point
5. GM Jorden Van Foreest, Holland 2689 – 3½ point
6. GM Arjun Erigaisi, Indien 2701 – 3 point
7. – 8. GM Vincent Keymer, Tyskland 2700 – 2½ point
7. – 8. GM Boris Gelfand, Israel 2678 – 2½ point

Link til partier fra turneringen: Chess24 / Lichess / Chess.com

Resultater fra turneringen på chess-results: https://chess-results.com/tnr759772.aspx?lan=1&art=2&turdet=YES&flag=30

Sigeman på Facebook: https://www.facebook.com/tepesigeman

Hjemmesiden for turneringen: https://www.tepesigemanchess.com/


I weekenden den 29.-30. april blev der i Søborg afholdt en træningssamling for kvindelandsholdet (billedet øverst). Om træningssamlingen skriver kvindelandsholdstræner Jacob Sylvan:

Hovedpunkterne i træningen var at forsætte arbejdet med midtspil samt beregningsprocessen. Vi havde derfor 4 sessioner omkring forskellige dele af spil med og mod isolani, og endte med at spille 2 stillinger for at få en følelse af problemer når man selv sidder og skal tage stilling.

Derudover havde vi 3 sessioner omkring de forskellige aspekter i forbindelse med at regne. Den første session omhandlede kandidattræk, den næste primært visualisering og den sidste primært evaluering. Sessionerne var bygget op således at teamet og nogle opgaver blev gennemgået sammen og at der derefter var udleveret et antal opgaver som spillerne skulle løse og endelig gennemgik vi dem sammen.


GM Jonas Buhl Bjerre fører Capablanca Memorial på Cuba efter 6 af 9 runder. Jonas har scoret 4½ point uden nederlag, og er indtil videre oppe med 13 elopoint. Jonas deler føringen med den brasilianske stormester Alexandr Fier.

Rasmus Svane er også ubesejret i turneringen med 3½ point, hvilket er omkring forventet score.

Link til live fra turneringen: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/capablanca-memorial-2023-elite/7/1/1

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr749261.aspx?lan=1&art=14&turdet=YES&flag=30

Link til hjemmesiden for turneringen: https://supercubadatabase.simdif.com/capablanca_in_memoriam.html


24 spillere spillede med i årets udgave af Allerød Knock Out Hurtigskak, der igen i år bød på attraktive præmier takket været et sponsorat fra advokatfirmaet Birger Hagstrøm. Øverste gruppe blev sikkert vundet af GM Sune Berg Hansen, der i finalen besejrede stormesterkollegaen Carsten Høi 2-0. Sune Berg Hansen præsterede i det hele taget overbevisende gennem hele turneringen. Præmietagerne i turneringen:
Knock Out-gruppen:
1. GM Sune Berg Hansen, Hillerød
2. GM Carsten Høi, Brønshøj
3. FM Victor Haarmark Nielsen, Skakforeningen Øbro
4. Dennis Jørgensen, Helsingør
Schweizer 1:
1-2 Daniel Tuk Hartsø Jarlskov, BMS og Frode Benedikt Nielsen, Allerød, 5½ point
3-4 Christian Eriksson, Caissa Gladsaxe og Niels Lauritsen, Frederiksberg, 5 point
Schweizer 2
1-3 Henri Tolba, Amager, Andrias Pieterson, Allerød og Asbjørn Slavensky, Skak for sjov, 4 point

GM Sune Hansen vandt i Allerød ved at besejre GM Carsten Høi i finalen. Foto: Frode Benedikt Nielsen