Dansk Skak Union har besluttet at stemme for Andrii Baryshpolets (fotoet øverst i artiklen) som ny FIDE-præsident på søndag, hvor afstemningen finder sted på FIDEs kongres i forbindelse med OL i Chennai i Indien. Som vicepræsidentkandidat har Baryshpolets danske Peter Heine Nielsen.
I Hovedbestyrelsen har der været en afstemning om, hvem, DSU skulle støtte. Ingen HB-medlemmer stemte for at støtte den nuværende præsident Arkadij Dvorkovitsj, 6 medlemmer stemte blankt, mens 10 stemte for Andrii Baryshpolets/Peter Heine Nielsen. Et enkelt HB-medlem stemte slet ikke.
Poul Jacobsen