You are currently viewing Kort Nyt uge 52

Kort Nyt uge 52

Læseforeningen Skakklub har stor succes med ungdomsafdelingen Bo.C.A Juniors. Ved sidste DM i Skoleskak tog BOCA Juniors cirka halvdelen af de samlede præmier, så noget må de gøre rigtigt. På klubbens hjemmeside bruger de bl.a. videoer til at tiltrække interesserede nye spillere. Så til inspiration for andre klubber: http://www.lfskak.dk/lfskakbeta/bocajuniors/


Overnatning Senior DM i Aalborg: Hoteltilbud: CABINN-Aalborg, som ligger i samme bygning som Teknisk Gymnasium, tilbyder alle deltagere at booke overnatning direkte på egen hjemmeside og herved opnå en rabat på 20% på værelset. Værelsespriser for enkeltværelse starter på kr. 499,00 til 675,00 og 2 sengs-værelser starter ved kr. 625,00 til 805,00. Alle priser er altid uden morgenmad, som kan tilkøbes for kr. 99,00, dette kan gøres samtidig med værelsesbestilling eller ved ankomst. Brug bookingkode CDMS22

Se indbydelsen til Senior DM: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27167


Coronaen er som bekendt vendt tilbage med fornyet styrke i den danske samfund. Derfor har arrangørerne af CXU ØBRO Nytår og ASK Weekend EMT 2022, der ellers havde nået deres maksimale deltagerantal på henholdsvis 64 og 90 deltagere, valgt at aflyse turneringerne. Fotoet øverst i artiklen er fra ØBROs lokaler under Jubilæumsturneringen i efterårsferien, hvor man godt kunne spille skak.

Også de kendte hurtigturneringer Silkeborg Juleturnering, Vojens Juleturnering, Frem Julecup og Årets første træk i Herning er blevet aflyst.


Også i udlandet har corona medført aflysninger af flere traditionelle jule- og nytårsturneringen. Rilton Cup i Stockholm (27. december – 5. januar) og Karlstad Open (27. – 30. december) er blandt de aflyst turneringer.