You are currently viewing Kort nyt uge 17

Kort nyt uge 17

Vinderskolen ved Dansk Skoleskaks Landsfinale i Grindsted (billedet øverst) blev Giersings Realskole, der dermed fik titlen “Årets Skakskole”. Statsminister Mette Frederiksen besøgte stævnet og i sin tale sagde hun, at det var fantastisk, at se så mange børn og unge spille skoleskak.

Se indslag i TV-Syd: https://www.tvsyd.dk/billund/aarets-skakskole-blev-fundet-og-statsministeren-var-imponeret

Statsminister Mette Frederiksen kigger ud over spillehallen i MAGION i Grindsted, hvor der var 1235 børn der spillede skoleskak. Foto: Dansk Skoleskak

IM Filip Boe Olsen og FM Mikkel Vinh Løftgaard deltager fra den 27. april til den 4. maj i den meget stærke italienske turnering Sardinia World Chess Festival 2024.

23 stormestre stiller til start og Filip er med 2440 i rating seedet som nummer 34, mens Mikkel med 2227 er rangeret som nummer 97. Der deltager 168 spillere i den øverste gruppe, og favoritter er GM Vladimir Fedoseev (2690), GM Sanan Sjugirov (2689, GM Kiril Shevchenko (2675) og GM Jorden Van Foreest (2668).

Efter de tre første runder har Filip scoret 2 point og Mikkel 1½ point. I fjerde runde spiller Filip Boe Olsen med hvid mod WGM Nandhidhaa (2276) fra Indien mens Mikkel Vinh Løftgaard har sort mod IM Ori Kochavi (2406) fra Israel.

Live fra turneringen på Chess.com: HER og Lichess: HER

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr876083.aspx?lan=32&art=14&fedb=DEN&flag=30

Link til hjemmesiden for turneringen: https://sardinia-worldchess.it/


European Women’s Chess Championship 2024 blev færdigspillet mandag, og de to danske deltagere,WIM Ellen Fredericia Nilssen og WFM Ellen Kakulidis endte begge nogenlunde midt i feltet med henholdsvis 5 point og 4½ point. Scoren var nogenlunde den forventede.

Ellen Fredericia Nielsen er netop blevet udnævnt til WIM ved FIDEs 1st Counsil i 2024.

WIM Ellen Fredericia Nilssen. Foto: https://ewcc2024.eu/

IM Ulviyya Fataliyeva fra Aserbajdsjan, seedet som nummer 24, blev en overraskende Europamester med 8½ point af 10 foran 8 spillere de alle sluttede et helt helt point efter vinderen.

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr897945.aspx?lan=1&zeilen=99999

Link til hjemmesiden for turneringen: https://ewcc2024.eu/

Link til billeder på Facebook: HER


I den tyske Bundesliga brød SC Viernheim den mangeårige Baden Baden dominans ved at blive tyske mestre. Holdet vandt samtlige 15 matcher, og fik 3 matchpoint mere end ratingfavoritterne fra Baden Baden.

Vinderholdet var SC Viernheim. Foto: Bundesliga.de

SK Doppelbauer Kiel endte på 7. pladsen efter sejr lørdag over MSA Zugzwang mens det søndag blev til nederlag imod Bayern München. GM Jonas Buhl Bjerre og GM Jesper Søndergaard Thybo var med i den afsluttende dobbeltrunde. Lørdag vandt Jonas følgende parti med sort over GM Pawel Eljanov, der har over 2700 i rating:

Søndag spillede Jonas remis imod GM Jaime Santos Latasa (2626). GM Jesper Søndergaard Thybo spillede remis i begge partier imod henholdsvis IM Valentin Baidetskyi (2485) og GM Valentin Dragnev (2571).

Oberligaen spillede også sidste runde søndag, og danskerholdet Preetzer TSV sluttede på 3. pladsen efter sejr i sidste runde med 4½-3½ over SF Schwerin. Her var der remiser til IM Uffe Vinther-Schou, og Bjarne Light, mens IM Jens Ove Fries Nielsen tabte.

Link til resultater fra den tyske liga: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=bl

Link til hjemmesiden for Bundesligaen: https://www.schachbundesliga.de/


Der er spillet tre af de i alt syv runder i TePe Sigeman & Co Chess Tournament 2024 i Malmø.

Stillingen efter 3 runder:
1. – 3. GM Arjun Erigaisi, Indien (2756) 2½ point
1. – 3. GM Vincent Keymer, Tyskland (2726) 2½ point
1. – 3. GM Anton Korobov, Ukraine (26519 2½ point
4. GM Peter Svidler, FIDE (2689) 2 point
5. – 6. GM Nodirbek Abdusattorov, Uzbekistan (2765) 1 point
5. – 6. GM Nils Grandelius, Sverige (2664) 1 point
7. GM Wenjun Ju, Kina (2559) ½ point
8. GM Marc’Andria Maurizzi, Frankrig (2605) 0 point

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.tepesigemanchess.com/

Link til live på LICHESS og CHESS.COM

Link til livekommentering: HER