You are currently viewing Køge på sikker kurs mod endnu et mesterskab

Køge på sikker kurs mod endnu et mesterskab

Storfavoritterne til Danmarksmesterskabet, Team Xtracon Køge, er på vej mod et sikkert titelforsvar i Skakligaen. Efter en klar sejr over Hillerød på 7-1 (billede fra matchen øverst) fører holdet med hele 6½ brætpoint ned til de nærmeste forfølgere fra Skanderborg.

Havde turneringen været spillet efter matchpoint, kunne holdet fra Skanderborg stadig have gjort sig forhåbninger om mesterskabet, da holdet har vundet alle de tre første matcher med 5-3.

I bunden af Skakligaen er ingenting endnu afgjort. Fredericia er placeret nederst, men har allerede mødt Team Xtracon Køge.

Efter 3. runder er der kun to spillere tilbage i Skakligaen med maksimumpoint. Det er de to Køgespillere GM Jesper Søndergaard Thybo og GM Eduardas Rozentalis

GM Jesper Søndergaard Thybo – 3 af 3 i Skakligaen

Søndagens resultater:
Hillerød – Team Xtracon Køge 1 -7
Skanderborg – ØBRO 5 – 3
Brønshøj – Nordkalotten 4 – 4
Jetsmark – Fredericia 5 – 3
SK1968 – Århus/Skolerne 3 – 5

Stillingen i Skakligaen efter 3. runder:
1. Team Xtracon Køge, 21½ brætpoint, 6 mp
2. Skanderborg, 15 brætpoint, 6 mp
3. Brønshøj, 12½ brætpoint, 3 mp
4. Jetsmark, 12 brætpoint, 4 mp
5. ØBRO, 12 brætpoint, 2 mp
6. Hillerød, 11 brætpoint, 3 mp
7. Nordkalotten, 10½ brætpoint, 1 mp
8. Århus/Skolerne, 9½ brætpoint, 3 mp
9. SK1968, 9½ brætpoint, 2 mp
10. Fredericia, 6½ brætpoint, 0 mp

4. runde i Skakligaen spilles den 16. januar 2022.

Stort set alle øvrige rækker i Divisionsturneringen blev planmæssigt afviklet – på trods af coronasituationen. Kun i 1. division, gruppe 2 blev matchen mellem Herning og Esbjerg ikke spillet. Esbjerg fandt det for risikabelt at stille op, og kontaktede i løbet af ugen Herning for at bede om udsættelse. Herning ønskede ikke at udsætte matchen, og vandt derfor uden kamp med 8-0.

Link til hjemmesiden for Divisionsturneringen: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/69