Kort nyt uge 28

Jonas Bjerre fører Stormestergruppen i juli-udgaven af “First Saturday” turneringen i Budapest inden sidste runde. Med 6½ af 8 kan Jonas score sin anden GM-norm ved remis i sidste runde mod Vuk Damjanovic (2283) fra Serbien. Jonas har sort i det opgør. Hjemmeside: www.firstsaturday.hu. Resultater ses her.

 

jonas dm2019_analyse

IM Jonas Bjerre kan score GM-norm i Ungarn tirsdag. Foto: Thomas Vestergård

 

GM Allan Stig Rasmussen scorede 7 af 10 i den 39. udgave af Open Internacional Villa de Benasque, der blev vundet af GM Robert Hovhannisyan fra Armenien med 8½ point og bedre korrektion end GM Mateusz Bartel fra Polen. Allan Stig taber 14 ratingpoint, men er forhåbentlig spillet i form til Xtracon Chess Open, hvor han er et af de bedste danske bud på en topplacering. Hjemmeside: openajedrezbenasque.com

 

Jan Christensen fra Nordre har deltaget i en turnering i Portoroz i Slovenien: Link til turneringens hjemmeside: https://portoroz-chess-festival.eu/en/ og til resultater fra turneringen: HER

 

GM Aryan Tari vandt det norske mesterskab med 6½ point af 9 mulige og bedre korrektion end forhåndsfavoritten GM Jon Ludvig Hammer. Bronzen gik til Kristian Stuvik Holm, der samtidig scorede sin første GM-norm. Alle tre spillere vil kunne ses i årets udgave af Xtracon Chess Open, der skydes igang lørdag kl. 14.00. Hjemmeside: sjakknm2019.no

 

GM Erik Blomqvist er ny Sverigesmester. Med 6½ af 9 henviste han GM Tiger Hillarp Persson, GM Pia Cramling, IM Rauan Sagit og GM Jonny Hector til en delt andenplads, de scorede alle 5½ af 9. Tiger Hillarp Persson havde ellers ført tuneringen fra start, men nederlag i sidste runde til Jonny Hector kostede førstepladsen. Hector og Pia Cramling skal spille med i Xtracon Chess Open i Helsingør fra på lørdag. Slutstillingen.

 

Boris Chatalbashev vandt “16th South Wales International Chess Festival” på deling med GM Oleg Korneev (2523) fra Spanien og IM Jose Camacho Collados (2408) fra Sydkorea. De scorede alle tre 7 af 9. Der blev ikke anvendt korrektion, så de delte førstepladsen. Link til hjemmesiden for denne turnering: southwaleschess.co.uk og link til resultater: HER

 

Interview med IM Kassa Korley fra ØBRO i DR Sporten: Læs det her.

 

Skaklejr i TV: