Altibox Norway Chess 2019

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

 

Årets stærkeste skakturnering, Altibox Norway Chess 2019, starter mandag i Stavanger i Norge. Der spilles 6 runder på Clarion Hotel Energy i Stavanger, mens de tre sidste runder spilles i Stavanger Koncerthus. 

 

Feltet i Altibox Norway Chess 2019 efter deres rangering på verdensranglisten:
1. Magnus Carlsen, Norge (2875)
2. Fabiano Caruana, USA (2819)
3. Ding Liren, Kina (2805) 

4. Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2779)

6. Alexander Grischuk, Rusland (2775)

8. Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan (2774)
9. Viswanathan Anand, Indien (2767) 

14. Wesley So, USA (2754)

16. Levon Aronian, Armenien (2752)
20. Yangyi Yu, Kina (2738) 

 

Verdensmester Magnus Carlsen er klar favorit i turneringen, specielt da formkurven har været støt stigende det sidste halve års tid. Nærmeste konkurrent bliver tidligere VM-udfordrer Fabiano Caruana, men der er lagt op til en særdeles spændende turnering, da det kun er Anish Giri, Ian Nepomniachtchi og den fremadstormende 21-årige russer Vladislav Artemiev der savnes blandt verdens top-10.

 

Startnumre i turneringen afgøres ved en lynturnering der spilles mandag den 3. juni kl. 18:30, og som kan følges på Chess 24 fra linket: HER

 

Det er 7. gang turneringen afholdes, og de tidligere vindere har været: 

2013: Sergey Karjakin, Rusland
2014: Sergey Karjakin, Rusland 
2015: Veselin Topalov, Bulgarien 
2016: Magnus Carlsen, Norge 
2017: Levon Aronian, Armenien 

2018: Fabiano Caruana, USA

 

Program for turneringen: 

Tirsdag den 4. juni kl. 17:00: 1. runde
Onsdag den 5. juni kl. 17:00: 2. runde
Torsdag den 6. juni kl. 17:00: 3. runde
Fredag den 7. juni: Fridag
Lørdag den 8. juni kl. 17:00: 4. runde
Søndag den 9. juni kl. 17:00: 5. runde
Mandag den 10. juni kl. 17:00: 6. runde
Tirsdag den 11. juni: Fridag
Onsdag den 12. juni kl. 17:00: 7. runde
Torsdag den 13. juni kl. 17:00: 8. runde
Fredag den 14. juni kl. 17:00: 9. runde 

 

Der spilles med den lidt anderledes betænkningstid 120 minutter til 40 træk og tillægstid 10 sekunder pr. træk startende ved træk 40. Sofiareglen er gældende, hvilket betyder, at der ikke tilbydes remis før træk 30. Kommer en spiller under 5 minutter på uret må han stoppe med at notere partiet. 

 

Pointsystemet er også nytænkt i forhold til andre af de store turneringer. Spillerne får 2 point for en sejr, og 0 point for et nederlag. Ved remis spilles der Armageddon med betænkningstiden 10 minutter til hvid og 7 minutter til sort med tillægstid på 3 sekunder fra træk 61. Vinderen får udover det halve point tillagt yderligere et point, således at en sejr i Armageddon giver 1½ point. 

 

Turneringen har dansk islæt, da FU-medlem Arild Rimestad er Deputy Chief Arbiter under turneringen.  

Link til hjemmesiden for turneringen: http://norwaychess.no/

 

Link til Altibox Norway Chess på Facebook: https://www.facebook.com/NorwayChess/ 

 

Link til live på Chess24: HER