5. matchparti også remis

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Også det 5. matchparti endte remis, og igen var det efter hård kamp i 52 træk og omkring 5 timers spil. Åbningen var italiensk, og Carlsen fik langsomt en lidt bedre stilling. 14. Lxf7 var et overraskende træk, som flere kommentatorer havde undervurderet.  Der var dramatik i luften omkring træk 40, da Magnus havde glemt at notere et træk og derfor var usikker på, om han havde nået de 40 træk. Han lavede derfor – lige for en sikkerheds skyld – et ekstra træk, 41.Kg2, hvilket var et unøjagtigt træk, og gav Karjakin muligheden for at ofre en bonde for at aktivere sin hvidfeltede løber. Carlsen valgte straks at give bonden retur, og fik neutraliseret stillingen ved at få byttet de tunge officerer af.   

 

Det var første gang I matchen at Karjakin havde Carlsen i problemer, og ved pressekonferencen efterfølgende kunne man se, at Carlsen ikke var tilfreds ved kun at give meget korte svar. Ikke overraskende var Karjakin i langt bedre humør. Han har på trods af store problemer i matchparti 3+4, undgået at tabe partier hidtil, og jo længere tid der går på denne måde, jo større chance vil Karjakin have for meget overraskende at kunne vinde matchen.

 

En tydelig utilfreds verdensmester Magnus Carlsen ved den efterfølgende pressekonference. Foto: Pouelsten Holm Grabow

 

Igen i dag skriver Pouelsten Holm Grabow fra matchen ved “ringside”: 

 

“Frirunden onsdag blev brugt til at besøge Marshall skakklubben, og området omkring Washington Park (hvor der spilles skak og der er flere skakbutikker). på hjemvejen ad Broadway, gik Karjakin forbi, men desværre var mit kamera i tasken. På min videre vej op af Wallstreet fandt jeg ud af at “Trumph Tower” lå der. I dag før runden gik jeg en tur på Brooklyn Bridge og tog billeder. Spillestedet kan lige anes, men ellers er det området med Wallstreet (finanscenter) der er i baggrunden.

 

 

Med udsigt fra Brooklyn Bridge mod Wall Street. Spillestedet kan anes i midten af billedet. Foto: Pouelsten Holm Grabow 

 

Der var også i dag mange tilskuere. Nogle sad sågar på gulvet og spillede. I pressecentret (der er fyldt helt op) høres mange forskellige sprog ud over amerikansk. Jeg har spottet russisk, norsk, spansk, tysk –  og når jeg taler med nordmændene – også dansk. 

 

 

Til 5. matchparti var der igen mange mennesker på spillestedet. Typisk 300-400 besøger VM matchen dagligt. Foto: Pouelsten Holm Grabow

 

Ny åbning af Magnus i dag og allerede efter træk 11. d4 var partiet ude af det mere kendte. Det er dog spillet før, men kun af spillere på ca 2250. I fortsættelsen 14 Lxf7, i øvrigt mit forslag i pressecentret, kommer hvid ikke til at stå bedst. Dog mente Magnus (på pressekonferencen) at efter 22. Tf4 De7, er det kun hvid der kan spille på gevinst. Jeg har svært ved at se hvordan hvid kommer videre, medens sorts fortsættelse kan ses i partiet. 43 Kg2 er en fejl som også Magnus påpegede, og hvis Karjakin fortsætter med Th8 får Magnus det svært, så 43. … Ld5 er en også fejl. Slutstillingen er klart remis med det uligefarvede løberslutspil, hvor hvid ikke kan føre bonden i mål. 

 

Begge spillere virker trætte, og forklarede at der er flere fejl i partierne end ved en normal turnering, da presset er meget større i en VM match.”

 

5. matchparti: 

 

 

Resterende program i VM matchen: 

Fredag den 18. november kl. 20:00 : 6. matchparti

Lørdag den 19. november kl. : Fridag
Søndag den20. november kl. 20:00 : 7. matchparti 
Mandag den 21. november kl. 20:00. : 8. matchparti 
Tirsdag den 22. november Fridag
Onsdag den 23. november kl. 20:00 : 9. matchparti
Torsdag den 24. november kl. 20:00 : 10. matchparti 
Fredag den 25. november: Fridag
Lørdag den 26. november kl. 20.00 : 11. matchparti
Søndag den 27. november: Fridag
Mandag den 28. november kl. 20:00 : 12. matchparti 
Tirsdag den 29. november: Fridag
Onsdag den 30. november: Tie Breaks

 

Sergey Karjakin har hvid i de to kommende partier i dag fredag og søndag, da de er halvvejs i turneringen og dermed bytter farver. Det bliver spændende at se, om han kan udnytte den lille fordel til at bringe sig foran i matchen.

 

Link til den officielle hjemmeside: https://worldchess.com/nyc2016/round-6/