Jetsmark stadig i front

Det unge hold fra Jetsmark er efter 7. runde stadig tophold i XtraCon-Skakligaen; men der er kun 1 point ned til Sydøstfyn på andenpladsen. Jetsmark spillede 4-4 ude mod K41 i Valby, mens Sydøstfyn hjemme slog Sk1968 fra Århus med 5½ – 2½.

XtraCon-Skakligaens to afsluttende runder spilles i weekenden 12.- 13. marts i Stakladen i Århus. I 8. runde mødes de to førende hold i en direkte duel, hvor en vinder meget vel kan blive danmarksmester i holdskak. Ligaen er dog så tæt i toppen i år, at den store sølvpokal meget vel først finder sit hjemsted, når de allersidste partier er slut søndag den 13. marts om eftermiddagen.

7. rundes resultater:
K41 – Jetsmark 4-4
Sydøstfyn – SK1968 5½ – 2½
Brønshøj – Nørresundby 7-1
Nordre – Århus/Skolerne 4-4
BMS – Nordkalotten 4-4

Stillingen efter 7. runde:
1. Jetsmark, 36 brætpoint, 13 matchpoint
2. Sydøstfyn, 35 brætpoint, 11 matchpoint
3. K41, 34½ brætpoint, 11 matchpoint

4. Århus/Skolerne, 30½ brætpoint, 7 matchpoint
5. Brønshøj, 30 brætpoint, 6 matchpoint
6. Nordkalotten, 29 brætpoint, 8 matchpoint
7. BMS, 26 brætpoint, 6 matchpoint
8. Nordre, 23 brætpoint, 2 matchpoint

9. SK 1968, 20½ brætpoint, 3 matchpoint
10. Nørresundby, 15½ brætpoint, 3 matchpoint

I 1. division gruppe 2 er Skanderborg snublende tæt på at kunne kalde sig XtraCon-Skakliga hold. I dagens runde blev det godt nok kun til 4-4 mod Århus/Skolerne; men Skanderborg stillede op i en svækket udgave, og var endda ikke favoritter i kampen ifølge professor Elo. Med et forspring på 6 point til nummer 2 fra Viborg, kan det næsten ikke gå galt for Skanderborg, der vil blive et interessant bekendtskab i den øverste række.


IM Mads Andersen spillede i dag 3. bræt for Skanderborg (foto: thv)

I 1. division gruppe 1 er der mere kamp om oprykningspladsen. Hillerød og Frem ligger helt lige, mens Øbro kun er 1½ point efter. Det bliver en spændende sidste runde om 14 dage i Allerød.

Hjemmeside: www.divisionsskak.dk/holdarkiv/div1011