Sidste år kunne Tjele Efterskole ikke lægge lokaler til den årlige skaksommerlejr, da der skulle udføres renoveringsarbejde på skolen i elevernes sommerferie. Nu er sommerlejren tilbage i Tjele og ungdomslandstræner Mads Boe skriver om sommerens skaklejr:
Traditionen tro arrangeres der skaklejr i sommerferien. Efter en enkelt afstikker til Skanderup Efterskole er vi igen tilbage på Tjele Efterskole.
Lejren afholdes fra søndag den 5. juli til søndag den 12. juli. Som sædvanlig har lejren en lang række erfarne ledere med til at styre slagets gang.
I 2013 var den norske stormester Jon Ludvig Hammer blandt lederne. (foto: skaklejr.dk)
Hjemmesiden skaklejr.dk er i luften. Her finder du årets invitation og spændende historik fra tidligere års lejre.
Der er også åbnet op for tilmelding på hjemmesiden. I skrivende stund er der 32 deltagere, og vi har sat en begrænsning på 110 deltagere. Så ingen grund til at udskyde din tilmelding, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil med på Danmarks bedste skaklejr!
Ved hurtig tilmelding inden den 1. april koster det 1500 kr. at deltage. Herefter er prisen 1600 kr.
Mads Boe
Se mere på: www.skaklejr.dk