Stormester Henrik Danielsen skriver til skak.dk:
Historisk skakmatch i København
TV 2 kigger forbi – og alle interesserede er velkomne
Fredag den 11. september spiller Grønlands skaklandshold en træningsmatch mod et udvalgt dansk hold i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6 i København. Matchen spilles fra kl. 10.00 til 14.00.
Jeg står for træningen af de grønlandske spillere og har arrangeret matchen som en del af holdets forberedelser til skak-OL i Usbekistan, hvor Grønland for første gang skal deltage under eget flag.
TV 2 kigger forbi for at følge den historiske begivenhed.
Har du lyst til at kigge forbi, vise din støtte og få en snak med spillerne, er du meget velkommen.
Henrik Danielsen
