Onsdag kl. 18.00 er GM Carsten Høi kommentator direkte på internettet fra Admiral Niels Juels Cup i Køge. Tirsdag var første dag med online kommentering og teknikken virkede fint. Både billede, lyd og stillingen i de kommenterede partier, kom fint igennem.
Carsten Høi assisteres i dag af Erik Carlsen fra den arrangerende klub. Carsten Høi er også kommentator torsdag, mens det er Niels Jørgen Fries Nielsen, der kommenterer fredag og lørdag.
Online kommentering fra Admiral Niels Juel Cup
Tirsdag kiggede kommentatorerne mest på partiet Sokolov – Danin, hvor hvid længe stod godt; men i tidnøden gik galt i byen, så den 27-årige russer Alexandre Danin nu er alene i spidsen for turneringen med 4½ af 5. Onsdag møder han landsmanden Vladimir Burmakin med hvid.
GM Alexandre Danin (foto: thv)
Den 13-årige Bharat Arjun møder onsdag sin fjerde stormester når spanske Marc Narciso Dublan (2551) sidder overfor med de hvide brikker. Hidtil har den unge inder scoret 50% mod stormestrene. Der kan meget vel være en norm på vej.
Bharat Arjun (foto: thv)
Turneringens resterende program:
Runde 6 : 24. april kl. 18:00
Runde 7 : 25. april kl. 18:00
Runde 8 : 26. april kl. 10:00
Runde 9 : 26. april kl. 16:00
Runde 10 : 27. april kl. 10:00
Hjemmeside: www.skakturnering.dk/turnering/njc2013/hjemmeside/index.asp