Sommerskak i Danmark

Selvom både Vesterhavsturneringen og Baltic Sea Cup holder pause i år, er det stadig muligt at spille koordineret skak i skolernes sommerferie.

Årets største turnering er igen Politiken Cup, der spilles fra den 18. til 26. juli for hovedgruppens vedkommende, mens B-gruppen spilles fra den 19. til 25. juli.

Derudover byder Politiken Cup på Børne Cup, Lynturnering, simultan med mere. 

Nordisk Mesterskab afholdes i år i forbindelse med Politiken Cup 2009. Mesterskabet afvikles som en integreret del af turneringen.

På turneringens hjemmeside: www.politikencup.dk kan man læse mere om alle arrangementerne og også tilmelde sig. I skrivende stund er der 111 tilmeldte hvoraf de 20 er stormestre.

Sommeren byder også på turneringer i Chess House (Århus), i Skødstrup og hos KS & AS04 i København.

Se kalenderen for sommerferiens koordinerede turneringer her.