Skakligaen havde i weekenden premiere både på sæsonen og den ny struktur med ti hold i stedet for otte. Om denne ændring betyder større styrkespredning mellem top og bund, er det endnu for tidligt at sige med sikkerhed, men de to første runder bød på usædvanlig mange storsejre. De femdobbelte danmarksmestre fra Helsinge Skakklub lagde ud med 7-1 mod Århus Nordre og vandt i 2. runde 5-3 over sidste års nummer tre, Brønshøj Skakforening – i øvrigt samme indbyrdes cifre som i fjor.
Men disse to sejre var ikke tilstrækkeligt til at tage føringen, idet Skolernes Skakklub, Århus, som for tre sæsoner siden pressede Helsinge ud i omkamp om DM-titlen, vandt 6-2 over oprykkeren Aalborg Skakforening og 7-1 over Føroyar.
1. runde:
Brønshøj – Nordkalotten 5½-2½
Nordre – Helsinge 1-7
Føroyar – Nørresundby 3½-4½
SK 1968 – Helsingør 6-2
Aalborg – Skolerne 2-6
2. runde:
Helsinge – Brønshøj 5-3
Nordkalotten – Nordre 5½-2½
Helsingør – Aalborg 3½-4½
Nørresundby – SK 1968 4½-3½
Skolerne – Føroyar 7-1
Stillingen efter to af ni runder:
1. Skolerne 13.0
2. Helsinge 12.0
3. SK 1968 9.5
4. Nørresundby 9.0
5. Brønshøj 8.5
6. Nordkalotten 8.0
7. Aalborg 6.5
8. Helsingør 5.5
9. Føroyar 4.5
10. Nordre 3.5
3. runde spilles søndag den 20. november.
Weekendens partier som PGN-fil (med undtagelse af matchen Skolerne-Føroyar):
Skakligaen, runde 1-2 – PGN
Resultater, statistikker osv.:
http://divi.dsu.dk/div44/divi44.htm