Begge de danske hold måtte indkassere store nederlag i sidste runde ved OL i Samarkand i Usbekistan. De danske kvinder tabte 0 – 4 til Cuba mens holdet i den åbne række tabte 3½ – ½ til Frankrig.
Kvinderækken
Danmark – Cuba 0 – 4
1. WFM Sarah Sima Derlich (2107) – WGM Maritza Arribas Robaina (2257) 0 – 1
2. WFM Ellen Kakulidis (2088) – WGM Yerisbel Miranda Llanes (2251) 0 – 1
3. WFM Anna Sofie Li (2002) – WGM Yaniela Forgas Moreno (2249) 0 – 1
4. WFM Sofie Bech Durrfeld (2007) – WIM Roxangel Obregon Garcia (2160) 0 – 1
Top 5 i kvinderækken, slutstillingen:
1. Kina, 20 matchpoint
2. Kasakhstan, 18 matchpoint
3. Indien, 17 matchpoint
4 . USA, 17 matchpoint
5. Polen, 17 matchpoint
Danmark endte som nummer 78 mod en seedning som nummer 53. Bedste nordiske nation blev Sverige som nummer 30.
De danske kvinders individuelle score:
I den åbne række vandt værtsnationen 2½ – 1½ over Ukraine og kunne tage imod guldet på den efterfølgende præmieoverækkelse. Indien vandt sølv mens bronzen gik til Tyskland med Skanderborgs GM-brødre Frederik og Rasmus Svane på holdet. Frederik Svane vandt individuelt guld på bræt 8 med 8½ point af 11 mulige.
Top 5 i den åbne række, slutstillingen:
1. Usbekistan, 20 matchpoint
2. Indien, 18 matchpoint
3. Tyskland, 18 matchpoint
4. USA, 17 matchpoint
5. Aserbajdsjan, 17 matchpoint
Den åbne række
Frankrig – Danmark 3½ – ½
1. GM Maxime Vachier-Lagrave (2718) – GM Jonas Buhl Bjerre (2615) ½ – ½
2. GM Etienne Bacrot (2620) – GM Jesper S. Thybo (2579) 1 – 0
3. GM Maxime Lagarde (2593) – GM Mads Andersen (2549) 1 – 0
4. GM MarcAndria Maurizzi (2612) – GM Bjørn Møller Ochsner (2478) 1 – 0
Landstræner Søren Bech Hansen skriver om sidste runde:
Det gik galt i sidste runde mod Frankrig. Bjørn kom galt afsted i åbningen mod Maurizzi, og så skulle der vindes et andet sted.
Både Mads og Jesper kom galt afsted i forsøget.
Jonas holdt flot balancen med de sorte mod Vachier-Lagrave (MVL), og Jonas lukker dermed et særdeles flot OL med en præstation på 2709.
Vi kan også glæde os over at blive bedste nordiske nation. Nu står hjemrejsen for døren, og det kan godt blive interessant, uzbekernes sans for logistik taget i betragtning.
Søren Bech Hansen
De danske spilleres individuelle score:
Jonas Bjerres flotte præstation rakte til en 10. plads på den individuelle topscoreliste på bræt 1, mens Bjørn Møller Ochnsers 7½ af 10 rakte til en 15. plads på bræt 4.
Danmark endte som nummer 39 i den åbne række mod en seedning som nummer 25.
Officiel hjemmeside: https://chessolympiad2026.fide.com/
Resultater Open: https://s1.chess-results.com/tnr1469895.aspx
Resultater Women: https://s2.chess-results.com/tnr1469896.aspx?lan=1&art=0&turdet=YES&flag=30&SNode=S0
Partier på Lichess: https://lichess.org/broadcast/46th-fide-chess-olympiad-samarkand-2026/32sSzO6S
Stormester Henrik Danielsen skriver om Grønlands præstation ved OL:
Fire spillere, ét flag og en historisk debut
På bordet stod et lille grønlandsk flag.
På den anden side sad fire spillere fra Luxembourg.
Så blev urene sat i gang.
For første gang i historien deltog Grønland ved et skak-OL under eget flag. Egon Mattaaq, Hans-Christian Dahl, Aputsiaq Niels Janussen og Carl Fleischer var rejst til Samarkand for at repræsentere et land, som aldrig før havde haft sit eget hold med ved verdens største skakbegivenhed.
Ingen forventede medaljer. Grønland var et af turneringens lavest seedede hold.
Opgaven var en anden: at lære, kæmpe og vise, at Grønland hørte til.
Begyndelsen blev hård.
Først ventede Luxembourg, et lille europæisk land med en stærk skaktradition. Derefter Lesotho, kongeriget, der ligger helt omgivet af Sydafrika. Begge kampe endte med nederlag på 0-4.
Men i tredje runde skete det.
Modstanderen var Guernsey, en britisk kronbesiddelse i Den Engelske Kanal. Ligesom Grønland er Guernsey ikke en selvstændig stat, men har sit eget skakforbund og deltager ved OL under eget navn.
To små samfund sad over for hinanden på verdens største skakscene.
Kampen endte 2-2.
Grønland havde vundet sit første holdpoint nogensinde ved et skak-OL.
På resultattavlen var det blot to tal. Bag dem lå mange års frivilligt arbejde og en drøm om, at grønlandske spillere en dag skulle få lov til at sætte sig ved bordet under deres eget flag.
Nu var dagen kommet.
Allerede i næste runde gentog Grønland resultatet. Denne gang mod Gabon i Centralafrika.
Mod Bahamas, øgruppen øst for Florida, blev det til et nederlag på 1-3. Men holdet rejste sig. Først spillede Grønland 2-2 mod De Amerikanske Jomfruøer i Caribien. Derefter endnu en gang 2-2, nu mod Burkina Faso i Vestafrika.
På få dage foldede verden sig ud omkring de 64 felter.
I ottende runde ventede Ækvatorialguinea på Afrikas vestkyst. Grønland tabte ½-3½, men Hans-Christian Dahl sikrede holdets halve point mod en stærkere modstander.
Derefter fortsatte den usynlige rejse fra Afrika og ud over Stillehavet.
Mod Salomonøerne blev det til et nederlag på 1-3.
Så kom tiende runde.
På den anden side af brætterne sad fire spillere fra Marshalløerne, en lille østat midt i Stillehavet. På verdenskortet ligger Grønland og Marshalløerne næsten så langt fra hinanden, som man kan komme.
I Samarkand var afstanden kun bredden af et skakbræt.
Egon Mattaaq vandt.
Hans-Christian Dahl vandt.
Aputsiaq Niels Janussen vandt.
Carl Fleischer vandt.
4-0.
Grønlands første holdsejr ved et skak-OL.
Fire spillere havde sat sig ved bordet. Fire spillere rejste sig som vindere.
I sidste runde ventede Comorerne, en lille østat i Det Indiske Ocean mellem Afrikas østkyst og Madagaskar. Grønland tabte 0-4.
Det blev en hård afslutning. Men ét nederlag kunne ikke viske det ud, som allerede var sket.
Gennem 11 runder havde Grønland mødt Luxembourg, Lesotho, Guernsey, Gabon, Bahamas, De Amerikanske Jomfruøer, Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Salomonøerne, Marshalløerne og Comorerne.
Navnene lignede en rejse gennem et atlas.
Europa. Afrika. Caribien. Atlanterhavet. Stillehavet. Det Indiske Ocean.
Det er noget af det smukkeste ved skak-OL.
Store nationer møder små øsamfund. Selvstændige stater møder selvstyrende områder. Mennesker, der ikke deler sprog, historie eller levevilkår, sætter sig over for hinanden.
Så trykker de på uret.
Og pludselig er brættet det samme for alle.
Men hvordan kunne Grønland egentlig stille op med sit eget hold?
Grønland er ikke en suveræn stat, men en selvstyrende del af Kongeriget Danmark. Grønlands Skakforbund er imidlertid optaget i det internationale skakforbund FIDE som et selvstændigt tilknyttet medlem.
Derfor stod der GRL efter spillernes navne.
Derfor stod det grønlandske flag på bordet.
Og derfor kunne de fire mænd repræsentere Grønland på egne vegne.
De var ikke rejst til Samarkand for at vinde medaljer. De var rejst dertil for at tage det første skridt.
Før afrejsen håbede man på en enkelt holdsejr eller måske to. Den ene kom mod Marshalløerne. Men det vigtigste resultat kan ikke findes i en tabel.
Det findes i erfaringen, spillerne tager med hjem. I de fire uafgjorte holdkampe. I den første sejr. Og i de børn og unge, som nu kan se, at vejen til et skak-OL også kan begynde i Grønland.
Fremover vil andre kunne følge den vej.
Men de første var:
Egon Mattaaq.
Hans-Christian Dahl.
Aputsiaq Niels Janussen.
Carl Fleischer.
Fire spillere rejste til Samarkand med et lille flag.
De rejser hjem med et stykke grønlandsk historie.
Henrik Danielsen
