Det danske kvindehold ved OL i Samarkand i Usbekistan kom tilbage på sporet med en 1½ – 2½ sejr over Botswana. Undervejs så det ud til, at sejren ville blive større, men da ingen af de danske kvinder tabte, er sejren et godt skridt mod en slutspurt i de sidste to runder i weekenden.
Kvinderækken
Botswana – Danmark 1½ – 2½
1. WFM Natalie Katlo Banda (1952) – WFM Sarah Sima Derlich (2107) ½ – ½
2. WFM Thapelo Francis (1754) – WFM Ellen Kakulidis (2088) ½ – ½
3. WCM Maya Otimile (1806) – WFM Esmat Susanne Guindy (2041) ½ – ½
4. WCM Atlang Amolemo Mosweu (1774) – WFM Sofie Bech Durrfeld (2007) 0 – 1
I toppen af Kvinderækken led Kasakhstan et mindre tilbageslag ved kun at få uafgjort mod Mongoliet, mens rivalerne fra Kina vandt igen, denne gang 3 – 1 over Armenien.
Top 5 i Kvinderækken efter 9. runde:
1. Kina, 17 matchpoint
2. Indien, 15 matchpoint
3. Kasakhstan, 15 matchpoint
4. Mongoliet 15 matchpoint
5. Frankrig, 14 matchpoint
Danmark ligger som nummer 79 blandt de 189 deltagende hold. I 10. runde møder de danske kvinder Nordmakedonien og er svage favoritter.
Det danske hold i den åbne række vandt for 3. dag i træk og har heller ikke tabt et parti i de 3 kampe.
Den åbne række
Singapore – Danmark 1 – 3
1. GM Jingyao Tin (2584) – GM Jonas Buhl Bjerre (2615) ½ – ½
2. GM Jagadeesh Siddharth (2497) – GM Jesper S. Thybo (2579) ½ – ½
3. IM Zhenyong Jayden Wong (2360) – GM Mads Andersen (2549) 0 – 1
4. FM Kaushik Ashwath (2303) – GM Bjørn Møller Ochsner (2478) 0 – 1
Landstræner Søren Bech Hansen skriver fra Usbekistan:
Holdkaptajnen er tilfreds med indsatsen idag. En rigtig god holdpræstation af spillerne, hvor strategien for matchen holdt, og der aldrig var tvivl om sejren over det unge hold fra Singapore.
Mads spillede sort i en Stonewall med Sh6 – moderne tider – og allerede i træk 9 snuppede modstanderen en bonde, han skulle have holdt sig fra. Mads kørte den sikkert hjem – ret usædvanligt at stå nærmest til gevinst allerede efter 9 træk med de sorte brikkker.
Jonas kom under let tryk med de sorte brikker. Modstanderen har spillet et så langt fremragende OL og tabte da heller ikke idag. Jonas holdt fint balancen, og partiet ebbede ud i et uligefarvet løberslutspil og remis.
Tilsvarende trykkede Jesper med de hvide brikker den i ØBRO kendte og supersympatiske Siddhardt Jagadeesh, men også i dette parti holdt sort balancen, og det ebbede ud i et lige tårnslutspil – remis.
Så var der Bjørn, der spillede hvid mod det kun 11-årige stortalent Ashwath Kaushik. Den helt unge mand holdt balancen fint indtil en grov fejl i en svær stilling meldte sig i træk 35. Derfra var Bjørn helt sikker, og en flot 3-1 sejr over Singapore kom i hus.
Søren Bech Hansen
I toppen vandt de de lokale helte fra Usbekistan 2½ – 1½ over USA og er igen alene i spidsen for OL. Usbekistans andethold har også gjort det fremragende og ligger lige nu til at vinde bronze, selvom de “kun” er seedet som nummer 30.

Top 5 i den åbne række efter 9. runde:
1. Usbekistan, 16 matchpoint
2. Indien, 15 matchpoint
3. Usbekistan 2, 15 matchpoint
4. Armenien, 15 matchpoint
5. Kina, 14 matchpoint
Danmark ligger som nummer 32 blandt de 206 deltagende hold og skal i 10. runde møde Island. Danmark er favoritter i den kamp, men ikke meget. Island har klaret sig godt i turneringen indtil nu.
Resterende program:
Lørdag 26/9: Runde 10 kl. 12:00 dansk tid
Søndag 27/9: Runde 11 kl. 08:00 dansk tid
Officiel hjemmeside: https://chessolympiad2026.fide.com/
Resultater Open: https://s1.chess-results.com/tnr1469895.aspx
Resultater Women: https://s2.chess-results.com/tnr1469896.aspx?lan=1&art=0&turdet=YES&flag=30&SNode=S0
Link til Lichess: https://lichess.org/broadcast/46th-fide-chess-olympiad-samarkand-2026/32sSzO6S
