Taastrup/Skovlunde International Junior Open

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Taastrup Skakforening og Skovlunde Skakklub arrangerer i samarbejde en stærk, norm-givende international juniorturnering samtidig med Sigeman-turneringen på Quality Hotel i Taastrup 20.-24. april. Turneringens primære målgruppe er de to klubbers stærkeste juniorer samt den danske juniorelite, men for at åbne mulighed for norm-chancer inviteres også udlændinge og seniorer med titler og god ELO-rating.

Turneringen bliver samtidig, efter aftale med juniorlandstræneren, dansk kadet-mesterskab 2005 – dvs. dansk mesterskab for spillere født 1989 og senere. Danske kadetter med ELO-tal eller med dansk rating på mindst 1600 kan tilmelde sig. Det er dermed første gang, der afholdes dansk mesterskab for kadetter (spillere der ikke er fyldt mere end 16 i indeværende år).

Turneringen spilles som 9-runders open med begrænset deltagerantal (32). Placeringen af turneringen – samtidig med og samme sted som Sigeman-turneringens sidste runder – forventes at give turneringen en særlig prestige-status, og det forventes ligeledes, at der vil blive sendt live på nettet fra de øverste brætter i turneringen.

Tilmelding skal ske senest søndag d. 17. april.

Toppen af feltet ser i øjeblikket således ud:
GM Nick de Firmian      2549 2549 USA
GM Carsten Høi          2375 2387 Danmark
Hans Tikkanen           2375 2375 Sverige
FM Thorbjørn Bromann    2350 2370 Danmark
FM Linus Olsen          2332 2332 Sverige
Jakob Vang Glud         2336 2322 Danmark
(pt. 17 spillere)

Link til turneringens hjemmeside med information, tilmelding og liste over tilmeldte:
http://www.taastrupskakforening.dk/tsijoindbydelse.asp