You are currently viewing Kort Nyt uge 20

Kort Nyt uge 20

Ungdomslandstræner Ramus Skytte har bedt skak.dk gøre opmærksom på, at han samme med Chess House arrangerer en Børne EMT lørdag og søndag i Chess Houses nye lokaler (se billederne øverst i artiklen) på Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N. Der er i skrivende stund 15 deltagere, men der er plads til 24 deltagere under de nuværende restriktioner. Tilmelding senest tirsdag aften kl. 24.00. Se mere her.


Finn Stuhr skriver til skak.dk:

Køge Skakklub skifter formand efter 36 år

Det var med vemod at Erik Carlsen ved sidste års generalforsamling erklærede sit sidste år som formand, grundet sygdom.

Erik har igennem de 36 år sat sit fingeraftryk på klubbens udvikling fra at være en ordinær klub har Erik formået i sin tid som formand at udvikle klubben til en lysene stjerne af aktiviteter med internationale GM-turneringer og nordiske mesterskaber og nationale turneringer der strækker sig til 2 Danmarksmesterskaber og Junior DM. Ligeledes blev Køge Skak Skole etableret i 2014 fra ingen børn til ved årsskiftet at have registreret 36 ungdomsspillere en af landets største. 2017 fik klubben etableret et eliteprojekt hvis mål at blive Danmarksmester er nået til fulde. Alt sammen Erik kan sætte på sit CV.

Finn Stuhr som i parløb med Erik og den øvrige bestyrelse overtager formandsposten. Ved valget som afløser for Erik Carlsen, har Finn Stuhr udtalt at han ikke har tænkt sig at forsøg at slå den rekord. Han udtalte endvidere at hans mål de næste 2-4 år at holde skruen i vandet for at sikre klubbens fortsat udvikling, men også at sikre en værdig afløser der mere symboliserer og sikre klubbens fremtid.

Klubben står over for et jubilæumsår, et 75 års jubilæum der i klubbens ånd skal sprudle af aktiviteter – og sjovt nok har klubbens medlemmer kikket lidt tilbage i historien og det viser sig at klubben måske er 100 år gammel. Nærmere undersøgelser vil vise det,

Coronapandemien har gjort en væsentlig udhuling i medlemstallet som er faldet mere end 30% siden årsskiftet og et kæmpe arbejde ligger foran os for at få medlemstallet op igen.

Vores eksterne turneringer fortsætter med stor succes, trods Coronapandemien har mere end 60 spillere meldt sig til Køge Weekend EMT i maj og en udfordring med Corona restriktionerne klare vi også.

Dansk Skak Union har aflyst deres holdturnering grundet Corona og Køge Skakklub har inviteret skakligaklubberne til en holdturnering som vi har døbt Danish Club Cup. Den afvikles i juni. Så trods den triste medlemstilbagegang, fortsætter vi ufortrøden videre i den gamle formands spor.

Med venlig hilsen

Finn Stuhr


Dansk Skaksalg er på vej med en ny hjemmeside. Som en ekstra service tilbyder Dansk Skaksalg, at man kan afhente bestilte varer under Senior DM i Løgumkloster, og dermed spare fragten. Se mere her: https://www.facebook.com/DanskSkaksalg