Jonas Bjerre tæt på EM-medalje

  • Post author:

Danmarks medaljehåb, IM Jonas Buhl Bjerre har store chancer for en medalje ved Ungdoms-EM i Riga efter en sikker sejr i 8. runde med sort. Modstanderen kom tidligt i problemer efter at Jonas fik en springer ind på c3, men forsvarede sig godt intil 28.Td1, hvorefter at stillingen falder sammen.

 

 

IM Jonas Buhl Bjerre – meget tæt på endnu en EM-medalje. Foto: Mads Boe

 

Se det flotte parti her:  

 

 

Efter sejren i dagens runde ser stillingen således ud i U14: 

1. FM Stefan Pogosyan, Rusland (2331) 7 point – korrektion 37,0
2. FM Dmitry Tsoi, Rusland (2393) 6,5 point – korrektion 40,5
3. IM Jonas Buhl Bjerre, Danmark (2423) 6,5 point – korrektion 39,0
4. FM Nikolozi Kacharava, Georgien (2361) 6 point – korrektion 36,5
5. FM Mihnea-Ionut Ognean, Rumænien (2293) 6 point – korrektion 35,5
6. CM Dmitry Kirillov, Rusland (2209) 6 point – korrektion 33,5
7. Vladyslav Larkin, Ukraine (2212) 6 point – korrektion 33,5
8. Stefan Tadic, Serbien (2240) 5,5 point – korrektion 36,5

 

Jonas møder i sidste runde med sort FM Stefan Pogosyan (2331) fra Rusland. Han har tabt mod landsmanden Dmitry Tsoi i runde 4, men ellers vundet resten af hans partier. Dmitry Tsoi har hvid mod Vladyslav Larkin (2212) fra Ukraine. Chancerne for en medalje er rigtig gode.

 

Ved gevinst: Minimum en sølvmedalje – kun Tsoi kan gå forbi ved gevinst, og korrektionen er meget tæt.

Ved uafgjort: Det ligner en bronzemedalje, da Jonas har en god korrektion, men kan blive en sølvmedalje, hvis Tsoi taber.

Ved tab: Højst en bronzemedalje, men nok ikke realistisk. 

 

Live kan følges fra http://www.eycc2018.eu/live/. Runden starter kl. 10:00 dansk tid. 

  

Meget af tirsdagen gik med sagen omkring Marc Morgunov (2373) fra Østrig. Der er kommet yderligere detaljer frem, efter at Tavs Bjerre og jeg har talt med hovedturneringslederen. Det står fast at en turneringsleder fandt telefonen på spillernes toilet. Efter partiet blev Marc Morgunov på turneirngslederens kontor konfronteret med, om det var hans telefon. Han var selvfølgelig rystet, men erkendte det var hans. Turneringslederen bad Marc Margunov om at indtaste koden, hvorefter han tre gange tastede koden forkert ind, således at den var spærret. Turneringsledelsen har nu konfiskeret telefonen, men har endnu ikke lykkedes at få adgang til den. 

 

Turneringsledelsen har besluttet at resultaterne mod østrigeren bibeholdes, hvilket bestemt ikke er en fordel for os. Så vi overvejer at indgive en officiel protest i dag på spillestedet. 

 

I U16 fortsætter Filip Boe Olsen med at spille remis. Han er selvfølgelig ubesejret i turneringen, men er nu med stor sikkerhed uden mulighed for at slutte i top 10. 

 

Casper Liu fra BMS har spillet en rigtig flot turnering. Han har nu, i lighed med Filip, 5/8 og er omkring et point over forventet score efter endnu en taktisk sejr. Denne gang gik det ud over CM Antonica Dragos-Andrei (2113) fra Rumænien. Med sejr i sidste runde ender Casper i top 20, hvilket vil være meget imponerende. 

 

Samlet set blev runde 8 den bedste runde hidtil for de danske spillere. 11½ point ud af 18 og 2 point bedre end runde 5. 

 

 

 

Finn Stuhr fra Køge har skrevet lidt løst og fast omkring Riga – selvfølgelig med udgangspunkt i skak:  

Riga er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har 698.529 indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling, Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen.
Rigas gamle bydel er retfærdigvis med på UNESCOs Verdensarvsliste. Riga er den by, der har flest art nouveau-bygninger i Europa, og bydelen er en smuk fornøjelse af farverig arkitektur med små krummelurer, der kan holde dine øjne beskæftiget i timer. Tag på slentretur gennem de smalle brostensgader til fods og sug stemningen til dig. Læg særligt mærke til Saint Peter’s Church, House of Blackheads og Riga Cathedral.

Hele 19 procent af Riga er dækket af smukke, grønne parker, og der er således rig mulighed for at snuse lidt natur til sig, når storbykulleren banker på. En af de mest populære parker er Bastejkalns-parken, som omslutter den ældste del af byen. Her kan du gå tur langs kanalen, se broen med hængelåse, småsnakke med din rejsemakker om de mange statuer eller hoppe med på en kanalrundfart. Derudover bør du stoppe op ved Rigas mest kendte monument, frihedsmonumentet, der er rimelig imponerende i sig selv.

To minutters gang derfra ligger Vërmanes darzs parken og de danske skakfreaks fik jo hurtigt opsnuset, at GM Mikhail Tals mindestatue var placeret her. Andre nationers deltagere fandt også frem til parken og en lind strøm af Rigas skakspillende gæster kommer forbi i løbet af dagen.

Som tidligere nævnt var en anden berømt skakspillende letter født i Riga, Nemlig Aron Isaiwitsch Nimzowitsch, den blev født 7. november 1886. Han voksede op i en jødisk købmandsfamilie og på sin 8 årige fødselsdag, indviede faderen ham i skakspillets regler. Nimzowitsch udgav i 1926 “Mein System”, som jo er udgivet på adskillige sprog og genoptrykkes den dag i dag.

Thorbjørn Rosenlund skriver i sin bog “Nimzowitsch Memorial 1985”: Nimzowitsch blev bl.a. kendt for sine profylaktiske træk. Profylaksen, dette at forebygge modstanderens hensigter, i stedet for straks, at fremme egne planer, var hans vigtigste bidrag til skakstrategisk indsigt, og alt efter personlig stil har eftertidens mestre fået del af arven.

Af fortidens skakpersonligheder er Tal og Bent Larsen nok de mest berømte set med danske øjne, således har de to mødt hinanden to fange i finaler ved kandidatturneringer til VM. Første gang i 1965, hvor Tal ved stillingen 4½ – 4½ i 10. parti vandt over Larsen. Bent Larsen vandt dog i 1969 med 5½ – 2½. En sidste gang de mødtes var nok i Næstved i 1985, hvor Bent Larsen vandt med 6½ på deling med Rafael Vaganjan USSR og Walter Brown USA. Tal fik faktisk 6 point og tabte kun til John Nunn, England og vandt over Lubimir Ftacnik fra Tjekkoslovakiet. Resten af de 11 parter spillede han remis. Som Thorbjørn Rosenlund skriver som overskrift i et interview med Tal: Mikhail Tal hævede turneringens niveau!

 

Link til hjemmesiden for European Youth Chess Championship U8-U18 2018: http://www.eycc2018.eu/

 

Link til resultater for de danske spillere: http://chess-results.com/tnr367950.aspx?lan=32&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30

 

Link til turneringen på Facebook: https://www.facebook.com/eycc2018/