You are currently viewing Årets Skakspiller 2024 – afstemningen

Årets Skakspiller 2024 – afstemningen

Udvalget bag “Årets Skakspiller 2024” har i år på baggrund af mails og opslag på Facebook nomineret 6 spillere til titlen som Årets Skakspiller 2024:

Frem til lørdag den 25. januar kl. 24.00 kan Dansk Skak Unions medlemmer så stemme på kandidaterne ved at vælge nummer 1 til 6 i prioriteret rækkefølge. I sammentællingen vil en førsteplads give 12 point, en andenplads 10 point, tredjeplads 8 point og derefter 7, 6 og 5 point.

Måden som afstemningen foregår på i år, er i lighed med de senere år, baseret på, at man har login til Dansk Skak Unions kartotek. Når man er logget ind, kan man tilgå afstemningen oppe i højre hjørne. Har man ikke et login, skal man kontakte kartoteksføreren i sin egen hovedkreds for at få det oprettet. Driller registreringen, eller får man ikke en mail ved at bede om nyt password, så skriv til nyhed@skak.dk med en kort beskrivelse af problemet. Oplys gerne telefonnummer.

I dette skærmbillede (se billedet ovenfor) taster man sit brugernavn og password, hvorefter man kommer ind på sit eget medlemskort. Herfra kan man gøre flere ting, f. eks. rette sin adresse, eller deltage i afstemninger.

Hvis man ikke kan huske sit password eller brugernavn, kan man få det ved at klikke på ”Glemt adgangskode” og indtaste en af de oplysninger systemet beder om – brugernavn, DSU medlemsnummer eller mailadresse – hvorefter man modtager en mail med login oplysninger.

Guide til afstemning:

Login hjælp:

Hvis du ikke har modtaget et login, bør du kontakte din klubformand eller hovedkreds kartoteksfører der kan hjælpe med at få dig oprettet.
Oplever du problemer med at logge ind, så vær opmærksom på at både brugernavn og adgangskode er følsomt overfor store / små bogstaver, så begge oplysninger skal indtastes præcis som i den modtagne email.
Ved vedvarende login problemer bør du kontakte din hovedkreds kartoteksfører eller din klubformand. Kan disse ikke hjælpe, så prøv at sende en mail til formand@skak.dk.

De 6 danske skakspillere, der er med i opløbet om at blive Årets Skakspiller 2024, i alfabetisk rækkefølge efter fornavn:

Anne Sofie Li blev Danmarksmester for piger i den ældste gruppe. https://nyheder.skak.dk/2024/03/11/pige-dm-2024/. Nordisk mester i B-gruppen ved at vinde alle 5 partier. https://nyheder.skak.dk/2024/04/29/medaljer-til-danmark-ved-pige-nm/

Anne Sofie Li. Foto: Jesper Simonsen

Boris Chatalbashev genvandt i marts i Svendborg Danmarksmesterskabet ved at score 8 af 9 point i Landsholdsklassen. https://nyheder.skak.dk/2024/03/31/boris-chatalbashev-genvandt-danmarksmesterskabet/

Boris Chatalbashev. Foto: Thomas Vestergård

Jonas Bjerre blev i 2024 tredobbelt dansk mester (lyn, hurtigskak og holdskak) I holdskak vandt han Skakligaen med Skanderborg, hvor han på førstebrættet scorede 7½/9. https://nyheder.skak.dk/2024/04/07/skanderborg-vandt-skakligaen/ I DM i hurtigskak blev han i slutningen af august en sikker Danmarksmester ved at vinde alle 9 partier. https://nyheder.skak.dk/2024/08/31/jonas-bjerre-suveraen-ved-hurtigskak-dm/ Om søndagen blev han en sikker vinder af DM i lynskak ved at score 11½/13. https://nyheder.skak.dk/2024/09/01/jonas-bjerre-ogsaa-suveraen-vinder-af-dm-i-lynskak/

Jonas Buhl Bjerre

Martin Haubro opnåede i februar måned en tredelt førsteplads i 2nd Cambridge International Open med så prominente navne som GM Michael Adams (2673) og GM Sergei Tiviakov (2534). Der deltog 118 spillere i turneringen, heraf var der otte stormestre. https://nyheder.skak.dk/2024/02/24/delt-sejr-til-martin-haubro-i-cambridge/

Martin Haubro

Nicolai Kistrup lavede to IM-normer og bragte ratingtallet over 2400, og blev dermed International Mester. Første norm var i ØBRO & CXU International i maj måned https://nyheder.skak.dk/2024/07/28/delt-sejr-og-to-im-normer-i-oebro-cxu-international/ Anden norm, som sågar var en stormesternorm kom i august måned, hvor han scorede 7/9 i Copenhagen Chess Challenge. https://nyheder.skak.dk/2024/08/10/nicolai-kistrup-international-mester/

Nicolai Kistrup. Foto: Jesper Simonsen

Sofie Bech Dürrfeld blev ved OL i Budapest samlet dansk topscorer med 6½ point af 10, og fik dermed WFM-titlen. https://nyheder.skak.dk/2024/09/22/ol-11-og-sidste-runde-god-og-daarlig-afslutning-for-danmark/ Inden da var hun gået fra 1643 i rating i marts efter ‘ØBRO Forår’ til 2078 i rating efter ØBROs Åbne klubmesterskab. Tre uger efter OL vandt hun DM i skak for kvinder i Odense. https://nyheder.skak.dk/2024/10/14/sofie-og-bjoern-triumferede-i-odense/

Sofie Bech Dürrfeld. Foto: FREM Skakklub