I forbindelse med EM i Aix-les-Bains i Frankrig holdt det europæiske skakforbund ECU (European Chess Union) ekstraordinært møde. Det blev besluttet at indføre 3 nye regler, der skal træde i kraft fra den 1. januar 2012 for turneringer i ECU regi.
1. Indførelse af de såkaldte Sofia-regler, hvor kun teoretiske remiser accepteres.
2. Indførelse af en ”Dressing Code”.
3. Indførelse af copyright på Live-partier.
Ovenstående blev vedtaget med stort flertal, ingen lande stemte imod. DSU undlod at stemme.
Hvordan de nye regler helt specifikt skal udformes, er overladt til tre udvalg, der skal komme med et oplæg inden juni måned. DSU er repræsenteret i ”Sofia- udvalget” ved formand Lars-Henrik Bech Hansen.
ECUs hjemmeside: www.europechess.net