You are currently viewing Kort nyt uge 46 & 47

Kort nyt uge 46 & 47

IM Filip Boe Olsen, FM Nicolai Kistrup og FM Mikkel Manosri Jacobsen sluttede alle på 5½ af 9 i Festival de Xadrez da Figueira da Foz i Portugal. Mikkel havde muligheden for en IM-norm, hvis han i sidste runde havde spillet remis imod IM Urazayev fra Kasakhstan (2478). Det glippede desværre, men til trøst kunne Mikkel rejse hjem med ekstra 40 elopoint på kontoen. Også Filip og Nicolai vandt lidt rating i den portugisiske kystby, da de begge var et halvt point over forventet score.

IM Filip Boe Olsen, FM Nicolai Kistrup og FM Mikkel Manosri Jacobsen i lufthavnen

Vinder af turneringen blev GM Carlos Daniel Albornoz Vabrera fra Cuba (2585), der som den eneste scorede 7 point.

Link til partier: HER

Link til hjemmesiden for turneringen: HER

Link til resultater: HER


Senior DM spilles fra den 12. til 18. februar i Aarhus. SK1968 er arrangør. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28503


DM i Problemskakløsning 2024 afholdes den 27. januar kl. 12.00 i Skak for sjovs lokaler, Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg. Billedet øverst i artiklen er fra DM2023 sammen sted. Se indbydelsen her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28493


Artikel fra DR: Ung dansker var tæt på sensationen mod skakgeniet Magnus Carlsen


Hurtigskak i Løgumkloster og Kjellerup. Lørdag blev Syd Grand Prix i Løgumkloster spillet i Dormitoriet i Løgumkloster Kirke. 47 spillere var til start og Kim Henrik Skaanning-Pedersen fra Evans vandt med 6½ af 7 foran FM Carsten Bank Friis fra Fredericia med 6 point. Tabel: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28329

Kjellerup Hurtigskak 2023 søndag havde hele 56 deltagere. Kim Henrik Skaanning-Pedersen vandt den øverste gruppe med 6 af 7 et point foran den lokale Emil Zander. Noget af en hurtigskakweekend for Kim Skaaning.
Tabel: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28329