Onsdag den 16. september bliver de første træk spillet ved den 46. Skakolympiade i Samarkand, Uzbekistan. Danmark stiller, som vanligt, med et hold i både den åbne række og kvinderækken. Spillestedet er Silk Road International Exhibition Centre, hvor både den åbne turnering og kvindeturneringen afvikles side om side. Betænkningstiden er 90 minutter til 40 træk, derefter 30 minutter til resten af partiet, med 30 sekunders tillæg pr. træk fra træk ét.
Det danske hold i den åbne turnering er seedet som nr. 25 med et ratinggennemsnit på 2555:
- GM Jonas Buhl Bjerre (2615)
- GM Jesper Søndergaard Thybo (2579)
- GM Mads Andersen (2549)
- GM Bjørn Møller Ochsner (2478)
- IM Filip Boe Olsen (2453)
Holdkaptajn: FM Søren Bech Hansen
Blandt de nordiske lande er det kun Norge, der er seedet højere, som nr. 21 med et gennemsnit på 2577. Sverige er seedet som nr. 36, Finland som nr. 42, Island som nr. 48 og Færøerne som nr. 107. For første gang nogensinde deltager Grønland og er seedet nr. 201.
Toppen af startlisten domineres af USA (2753), der er topseedet foran de forsvarende mestre fra Indien (2735), værtsnationen Uzbekistan (2720) og Kina (2707).
I kvinderækken er Danmark seedet som nr. 53 med et ratinggennemsnit på 2061:
- WFM Sarah Sima Derlich (2107)
- WFM Ellen Kakulidis (2088)
- WFM Esmat Susanne Guindy (2041)
- WFM Sofie Bech Dürrfeld (2007)
- WFM Anna Sofie Li (2002)
Holdkaptajn: FM Mikkel Manosri Jacobsen
Af de nordiske hold er Sverige seedet højest som nr. 29, mens Norge og Finland er seedet som nr. 46 og 47 og dermed ligger lige foran Danmark. Island er seedet som nr. 80.
Favoritterne i kvinderækken er de forsvarende mestre fra Indien (2466) foran Georgien (2451), Kazakhstan (2438) og Kina (2429).
Program:
Onsdag 16/9: Runde 1
Torsdag 17/9: Runde 2
Fredag 18/9: Runde 3
Lørdag 19/9: Runde 4
Søndag 20/9: Runde 5
Mandag 21/9: Runde 6
Tirsdag 22/9: Fridag
Onsdag 23/9: Runde 7
Torsdag 24/9: Runde 8
Fredag 25/9: Runde 9
Lørdag 26/9: Runde 10
Søndag 27/9: Runde 11
Alle runder starter 15:00 lokal tid – svarende til 12:00 dansk tid. Sidste runde starter 11:00 lokal tid – svarende til 8:00 dansk tid.
Officiel hjemmeside: https://chessolympiad2026.fide.com/
Resultater Open: https://s1.chess-results.com/tnr1469895.aspx
Resultater Women: https://s2.chess-results.com/tnr1469896.aspx?lan=1&art=0&turdet=YES&flag=30&SNode=S0
Link til Lichess: https://lichess.org/broadcast/46th-fide-chess-olympiad-samarkand-2026-open-i/round-1/DfnuMSan
Fotoet øverst i artiklen er taget dagen før start af IA Claus Marcussen, der er en af dommerne ved OL.
