You are currently viewing Kort Nyt uge 32

Kort Nyt uge 32

De to bedste spanske holdskakrækker spiller i disse dage i skakbyen Linares. GM Jonas Buhl Bjerre – fotoet øverst i artiklen -spiller i den næstbedste række, Primera Division, for holdet Granada Sidn-Cívica-Nazaríes-Trevenque, der er seedet som nummer tre.

Efter de første 4 runder ligger Jonas Bjerres hold på en 4. plads. Jonas Bjerre sidder på bræt 2 og er holdets topscorer med 3 point af 4 uden nederlag.

I anden runde vandt Jonas over Arkadij Naiditsch:

De sidste tre runder spilles fra den 12. til 14. august.

Stillingen i Primera Division: https://info64.org/team/ceclub-primera-division-1/standings
Stillingen i Division de Honor: https://info64.org/team/ceclub-division-de-honor-2025/standings

Live-dækning: https://lichess.org/broadcast/campeonato-de-espana-por-equipos-de-club-spanish-club-ch/EkdFphNW


Niels Jørgen Fries Nielsen skriver til Dansk Skak Union:

Da jeg er gået på pension efter mange års lærergerning, tilbyder jeg gratis foredrag om skak (på alle niveauer) samt simultan o.l. Det vil dog kun være på hverdage mandag-torsdag. Gerne i samarbejde med Dansk Skak Union. Det eneste jeg skal have dækket er transport samt evt. fortæring. Jeg kan selv medbringe skakspil, skakure og demobrætter.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Fries Nielsen, e-mail: fries@tdcadsl.dk


GM Michael Adams er engelsk mester for niende gang. IM Peter Roberson, GM Stuart Conquest og GM Michael Adams endte alle på 7 point ud af 9 mulige, men Adams var klart bedst i omkampen og kunne hæve førstepræmien på 5.000 £. Adams vandt titlen første gang i 1989.

Læs mere her.


I 23 Torneo Int. Spilimbergo Master i Italien har FM Mikkel Manosri Jacobsen indtil videre scoret 3 point ud af 5 mulige, lidt over forventet. Turneringen føres af IM Bojan Maksimovic (2513), GM Daniel Dardha (2616) og GM Lorenzo Lodici (2538) med 4½ af 5.

Resultater: Klik her
Live: https://lichess.org/broadcast/23rd-chess-festival-citta-di-spilimbergo/KwCiM43I