Jonny Hector vandt ØBROs traditionelle nytårsturnering endnu en gang. Med fare for, at Hector har vundet flere gange end det fremgår af Danbase, er det svenskerens ottende sejr i turneringen.
Inden sidste runde førte IM Ritvars Reimanis fra Letland med ½ point ned til Hector på andenpladsen. Fotoet øverst i artiklen er netop de to spillere – foto: Jesper Simonsen,
Kravet til Hector var altså klart inden sidste runde – sejr med sort og førstepræmien på 7.000,- kr. ville gå hans vej. Allerede i træk 4 afveg Hector kendt teori med 4. – . Le6.
Senere i partiet var det Reimanis der stod bedst, men efter 39. Lxf3 er det Hector, der har klar fordel.
IM Ritvars Reimanis måtte tage til takke med 2. pladsen, som han delte med de to klubkammerater fra SK1968 Jens Ramsdal og Pelle Bank, der begge vandt i de sidste runde og endte på 5½ point.
Top 7:
1. GM Jonny Hector, Nordkalotten/Sverige, 6 point af 7
2. – 4. IM Ritvars Reimanis, Letland, 5½ point
2. – 4. FM Pelle Bank, SK1968, 5½ point
2. – 4. FM Jens Albert Ramsdal, SK1968, 5½ point
5. – 7. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne, 5 point
5. – 7. IM John Arni Nilssen, Valby/Færøerne, 5 point
5. – 7. IM Hilmir Freyr Heimisson, Island, 5 point
Partier på Lichess:https://lichess.org/broadcast/bro-x-cxu-new-years-tournament-2024/D3a5gcra
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29090