You are currently viewing Kort nyt uge 49

Kort nyt uge 49

Fyns Skoleskak afholdte juleskakhygge (se billedet øverst) lørdag den 7. december på Giersings Realskole i centrum af Odense. 104 børn (20 mere end sidste år) var til skak med nissehuer på. Havde man ikke nissehue på, måtte man fjerne en af modstanderens bønder inden start af partiet.

Link til Fyns Skoleskak: http://fynsskoleskak.dk/


Med ønsket om en glædelig skak-jul har skakklubben Skak for sjov samlet otte skakopgaver, hvor brikkerne danner et juletræ.

Som et eksempel kan du her se en opgave: Hvid trækker og sætter mat i to træk. Hint: I anledning af julen skal hvid i første træk give en stor gave til sort, dvs. ofre en vigtig brik. Samtidig er det vigtigt, at træet efter første træk stadig er i balance og ikke vælter.

Se løsningen og prøv at løse alle otte opgaver med juletræer på Skak for sjovs hjemmeside: HER


Christian Thelin er igen ude med en ny podcast. Denne gang er det forfatter og journalist Peter Dürrfeld, som er gæst i Skakspilleren. Peter har skrevet flere bøger om skak. I 1976 debuterede han med romanen “Kandidaten”, som fik bred anerkendelse. Han lærte spillet af sin far, der var Københavnsmester og Peters datter, Sofie, er Danmarksmester for kvinder.

Dette er den 14. udsendelse i programrækken, og Christian har lige rundet de 5000 afspilninger. De kan alle høres her: APPLE – PODIMO – SPOTIFY


Indslag hos TV2 Bornholm om kampem mellem Bornholm og Helsingør i 8. HKs Mesterrække: https://www.tv2bornholm.dk/artikel/bornholm-i-taet-opgoer-mod-tophold-fra-helsingoer


Ungdoms VM i hurtig- og lynskak for grupperne U14 til U18 spilles fra den 14. december og frem til den 17. december I Terme Catez i Slovenien. For Danmark er Maya Vissing Ulmer fra Fredericia med i U14 for piger.

Hurtigskakturneringen afvikles lørdag og søndag, med henholdsvis 5 og 6 partier om dagen. Mandag spilles alle 11 partier lynskak inden der er afslutningsceremoni om aftenen.

Maya Vissing Ulmer

Turneringens hjemmeside med link til livestream: https://worldyouthrb2024.com/
Resultater: Chess-Results
Livebrætter hurtigskak: Lichess U-VM Hurtig
Livebrætter lynskak: Lichess U-VM Lyn


IM Silas Esben Lund har igen i år udvalgt 365 skakopgaver fra det virkelige skakliv og samlet dem i en dag-til-dag kalender for år 2025. Niveauet stiger støt gennem ugen, så du kan se frem til en forholdsvis nem opgave igen om mandagen. Kalenderen koster 225 kr. Du kan læse mere om kalenderen og bestille den på Bedre til skaks hjemmeside.

Link til Bedre til skaks hjemmeside: https://bedretilskak.dk/


Poul Rewitz har fået hædrende omtale for en slutspilsopgave i Union Argentina de problemistas de Ajedrezs internet konkurrence 2024. Hvid trækker og holder remis.

Se løsning og flere opgaver her.