You are currently viewing SC Viernheim vandt topkampen

SC Viernheim vandt topkampen

SC Viernheim vandt topbraget imod OSG Baden-Baden med 5-3, og er nu tre matchpoint foran de nærmeste forfølgere. Der skal gå meget galt for at holdet ikke vinder det tyske mesterskab for første gang. Baden-Baden har ellers vundet det tyske mesterskab 15 sæsoner ud af de seneste 16, men der skal ske et mindre mirakel, hvis de skal genvinde mesterskabet i år. 6 partier endte remis, mens SC Viernheim vandt på brætterne 5 og 6:

Både GM Jonas Buhl Bjerre (billedet øverst) og GM Jesper Søndergaard Thybo var med for SK Doppelbauer Turm Kiel, og begge havde en rigtig god weekend. Jonas scorede 2½ af 3 efter sejr fredag imod den unge GM Leon Luca Mendonca (årgang 2006 – rating 2631), remis lørdag imod IM Anthony Petkidis (2417) og sejr søndag over Mateusz Bartel (2660). Partiet:

Også Jesper scorede 2½ af 3 i weekenden. Fredag spillede Jesper remis imod IM Nico Zwirs (2474), mens det blev til sejre lørdag og søndag imod IM Felix Hampel (2311) og GM Jens-Uwe Maiwald (2439). Med to sejre og en uafgjort match rykkede holdet op på 9. pladsen i Bundesligaen, og er et stykke væk fra nedrykningspladserne.

I lighed med to danskere i Kiel scorede GM Mads Andersen også 2½/3 for Solingen. Mads vandt over GM Michael Feygin (2459) og GM Twan Alexander Burg (2520), mens partiet om søndagen imod IM Martin Neugebauer (2527) endte remis.

GM Mads Andersen i dyb koncentration i weekendens trippelrunde

Solingen har et enkelt matchpoint mere end Kiel i stillingen efter 11 runder:

I 2. Bundesliga spillede SK Doppelbauer Turm Kiels andethold definitivt fri af nedrykningen med en 2 matchpoint i weekenden. Der er ellers 4-5 nedrykkere i 2. Bundesliga i år, da den næstbedste liga bliver omstruktureret, så der næste år kun er to grupper mod nuværende fire. IM Filip Boe Olsen og FM Mads Boe var med i weekenden og scorede henholdsvis to nederlag og to remiser.

I Oberliga Nord Nord var det kun IM Jens Ove Fries Nielsen der var med for Preetzer TSV. Holdet spillede 4-4, og Jens Ove spillede remis.

Link til partier: https://www.schachbundesliga.de/live

Turneringens hjemmeside: https://www.schachbundesliga.de

Link til resultater: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=bl