You are currently viewing Palle Skov Memorial – Hillerød Skakklubs 115 års jubilæumsturnering

Palle Skov Memorial – Hillerød Skakklubs 115 års jubilæumsturnering

Hillerød Skakklub afholder en stor skakfestival i Hillerød i vinterferien 2025 – fra lørdag den 8. februar til lørdag den 15. februar 2025.  Spillestedet er U/nord Carlsbergvej 34 i Hillerød.

Skakfestivalen arrangeres som en fejring af, at klubben den 3. februar 2025 fyldt 115 år, og samtidigt vil klubben hædre Palle Skov (tegningen øverst), der var et mangeårigt markant medlem af Hillerød Skakklub. Palle Skov afgik ved døden i foråret 2024 i en alder af kun 64 år. Palle Skov elskede skak og alt hvad der rørte sig omkring spillet, og Palle havde et langt kærlighedsforhold til Hillerød Skakklub, hvor han startede sin karriere som 10-årig.

Skakfestivalen består af en GM-gruppe, en WIM-gruppe samt en 9 runders Schweitzer open. Lige nu er der samlet 80 deltagere med i skakfestivalen.

Deltagerfeltet i GM-gruppen har et ratinggennemsnit på 2430. De unge danske spillere Filip Boe Olsen, Martin Haubro og Nicolai Kistrup har alle scoret en stormesternorm, og er på jagt efter norm nummer to. Tor Fredrik Kaasen fra Norge har to normer, og mangler kun den sidste norm.

Feltet ser i lodtrækningsorden således ud:

1. IM Gellert Karacsonyi, Ungarn (2368)
2. IM Jung Min Seo, Sverige (2495)
3. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg Skakklub (2472)
4. IM Tor Fredrik Kaasen, Norge (2472)
5. GM Jha Sriram, Indien (2322)
6. IM Yuxin Song, Kina (2381)
7. IM Martin Haubro, BMS Skak (2381)
8. GM Szymon Gumularz, Polen (2592)
9. IM Nicolai Kistrup, BMS Skak (2374)
10. GM Jonny Hector, Nordkalotten/Sverige (2445)

GM Szymon Gumularz fra Polen er 22 år gammel og klart højest rated i turneringen

Programmet for 1. runde i GM-gruppen:
IM Gellert Karacsonyi (2368) – GM Jonny Hector (2445)
IM Jung Min Seo (2495) – IM Nicolai Kistrup (2374)
IM Filip Boe Olsen (2472) – GM Szymon Gumularz (2592)
IM Tor Fredrik Kaasen (2472) – IM Martin Haubro (2381)
GM Jha Sriram (2322) – IM Yuxin Song (2381)

Deltagerfeltet i WIM-gruppen har et ratinggennemsnit på 2117. Den tidligere ukrainske mester WGM Anastasiya Rakhmangulova fra Ukraine er ratingfavorit sammen med landskvinden WGM Evgeniya Doluhanov, der ofte har spillet turneringer i Danmark. Der er fire danske spillere med i den lukkede gruppe, og 20-årige Nienke van den Brink fra den arrangerende klub får debut i en stærk lukket normgivende turnering.

Feltet ser i lodtrækningsorden således ud:

1. WFM Chloe Badenhorst, Sydafrika (2004)
2. Nienke van den Brink, Hillerød Skakklub (1967)
3. WFM Sandra de Blecourt Dalsberg, Seksløberen (2068)
4. WFM Valentina Verbin, Moldavien (2098)
5. WGM Anastasiya Rakhmangulova, Ukraine (2324)
6. Shanne Hedegaard Jakobsen, Jetsmark (2016)
7. WFM Esmat Susanne Guindy, Fredericia (2057)
8. WGM Evgeniya Doluhanova, Ukraine (2272)
9. WFM Kata Karacsonyi, Ungarn (2191)
10. WIM Sharma Isha, Indien (2170)

WGM Anastasiya Rakhmangulova fra Ukraine

Programmet for 1. runde i WIM-gruppen:
WFM Chloe Badenhorst(2004) – WIM Sharma Isha (2170)
Nienke van den Brink (1967) – WFM Kata Karacsonyi (2191)
WFM Sandra de Blecourt Dalsberg (2068) – WGM Evgeniya Doluhanova (2272)
WFM Valentina Verbin (2098) – WFM Esmat Susanne Guindy (2057)
WGM Anastasiya Rakhmangulova (2324) – Shanne Hedegaard Jakobsen, Jetsmark (2016)

Betænkningstiden i alle grupperne er 90 minutter pr. spiller til 40 træk. Derefter 30 minutter til resten af partiet med tillæg på 30 sekunder pr. træk fra første træk. Turneringen spilles med Sofia regel, hvilket betyder, at der ikke må aftales remis inden for de første 30 træk.
Præmiesummen i begge grupper er 13.500 kr. fordelt på følgende måde: 1. præmie kr. 7.500, 2. præmie kr. 3.000, 3. præmie kr. 2.000, 4. præmie kr. 1.000.

Program for turneringen:
Lørdag den 8. februar kl. 14:00: 1. runde
Søndag den 9. februar kl. 14:00: 2. runde
Mandag den 10 februar kl. 10:00: 3. runde
Mandag den 10. februar kl. 16:00: 4. runde
Tirsdag den 11. februar kl. 14:00: 5. runde
Onsdag den 12. februar kl. 14:00: 6. runde
Torsdag den 13. februar kl. 14:00: 7. runde
Fredag den 14. februar kl. 14:00: 8. runde
Lørdag den 15. februar kl. 10:00: 9. runde

I den 9 runders Schweitzer åben er der tilmeldt 36 spillere. I denne gruppe er IM John Arni Nilssen og GM Carsten Høi favoritter.

Link til invitation, deltagerliste og tilmelding: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29066

Link til hjemmesiden for Hillerød Skakklub: http://www.hillerodskakklub.dk/index.html

Link til live: https://lichess.org/broadcast/palle-skov-memorial–gm/xcwDQh9H