You are currently viewing Live fra Senior DM

Live fra Senior DM

Arrangørerne af Senior DM i Aarhus, der starter mandag kl. 13.00, forventer at vise alle 25 partier live i hver runde.

Der spilles som vanlig i to grupper: 50+ og 65+.

Favorit i 50+ klassen er den tidligere tredobbelte seniordanmarksmester Poul Rewitz fra den arrangerende klub SK1968. Rewitz vandt 50+ klassen i 2019, 2020 og 2021. I årets udgave af 50+ klassen er der 13 spillere til start. Nummer to på ratinglisten er polske Piotr Cap, der nok kan vinde turneringen, men ikke blive danmarksmester. Tredjeseedet er Lars René Andersen også fra SK1968.

FM Poul Rewitz er seedet som nummer 1 blandt de 13 deltagere i 50+ klassen. Foto: Thomas Vestergård

I 65+ er FM Per Knudsen, Silkeborg og den forsvarende mester FM Per Næsby Andreasen, Nørresundby (fotoet øverst i artiklen) favoritter. Per Næsby Andreasen har vundet titlen de sidste to år. I det 38-mand store felt ses også en anden tidligere danmarksmester, Per Holst fra Nordre, der vandt titlen i 2020.

Tredje og fjerdeseedede i den ældste klasse er Ole Alkærsig, SK1968 og Mogens Henrik Thuesen, Brønshøj.

Spillested: Fjordsgade forening- og fritidshus
N. J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus C

Der spilles på 3. sal, men der er en elevator.

Betænkningstid: 90 minutter til de første 40 træk plus 30 minutter til resten; der tillægges 30 sek. pr træk fra træk 1.

Program:
Mandag den 12. februar kl. 13:00: 1. runde
Tirsdag den 13. februar kl. 13:00: 2. runde
Onsdag den 14. februar kl. 13:00: 3. runde
Torsdag den 15. februar kl. 13:00: 4. runde
Fredag den 16. februar kl. 13:00: 5. runde
Lørdag den 17. februar kl. 13:00: 6. runde
Søndag den 18. februar kl. 10.00: 7. runde

Live 65+: https://lichess.org/broadcast/danish-senior-championships-65/round-1/i86oZDis

Live 50+: https://lichess.org/broadcast/danish-senior-championships-50/round-1/aOniWmrC

Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28503