You are currently viewing Masser af skaktilbud i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®

Masser af skaktilbud i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®

I Dansk Skoleskaks nye flagskib, Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København K, fortsætter man frem til sommerferien med at teste aktiviteter, målgrupper og rekruttering. Alle der kan spille skak er velkomne i Skakkens Hus, der har åbent følgende dage:

Mandage 14-18
Onsdage 14-18
Fredage 9-12

Samtidig har Skakshoppen åbnet Danmarks største butik som en del af Skakkens Hus. Her er der åbent:

Mandage kl. 12-18
Tirsdage kl. 12-15
Onsdage kl. 12-18
Torsdage kl. 12-15
Fredage kl. 9-15

I vinterferien er der åbent i Skakkens Hus hele ugen med miniturneringer og et stort bogudsalg fredag den 16. februar og lørdag den 17. februar. Der er både gratis bøger, bøger med op til 70% rabat, antikvariske bøger og udvalgte skakmaterialer. Overskuddet går til at flere børn, unge, voksne og ældre spiller hjernen stærk med skoleskak. Alle der kan spille skak er velkomne i Sølvgade 15, 1207 København K. til en skakkamp, finde en god skakbog og komme med gode idéer på idétavlen til udviklingen af stedet. Dansk Skoleskak står også klar med varm kaffe og croissanter.

Fra mandag 4. marts starter der undervisning for begyndere og øvede med Sofie Dürrfeld. Her er temaerne på de to hold:

Hold for begyndere – mandage kl. 16:00 til 17:00:
Få styr på åbningsprincipperne, så du får dine brikker i spil og når uskadt til midtspillet
Gennemgå taktiske motiver, så du kan narre din modstander og ikke omvendt
Øve slutspilsteknik, så du aldrig bliver i tvivl om skakmat med fx konge og tårn mod konge

Hold for øvede – mandage kl. 17:15 til 18:15:
At lægge planer, så du har idéer til, hvad du skal gøre, når brikkerne er udviklet
Slutspilsteknik, hvor vi starter med simple bondeslutspil og gør dem langsomt mere nuancerede, så du får en grundig forståelse for slutspilsprincipperne

Besøg i Skakkens Hus er gratis, mens undervisningen de 12 mandage med start den 4. marts koster 800 kr. Betaler du enkeltvis koster det 100 kr. pr. gang.

Den 10. marts afholdes der DM i Pigeskak i Skakkens Hus. Stævnet starter søndag kl. 10 – registrering fra kl. 09:30. Stævnet forventes afsluttet kl. 16:30. Se mere på dette link: https://pigedm.dk/

Link til Skakkens Hus: https://skoleskak.dk/skakkenshus/

Dansk Skoleskak på Facebook: https://www.facebook.com/skoleskak/