You are currently viewing Kort nyt uge 17

Kort nyt uge 17

Der var dansk deltagelse i Bundesligaen i den forgangne weekend til runderne 5 og 6. Hele fem spillere var i Solingen for deres respektive hold. GM Mads Andersen for Solingen, GM Sune Berg Hansen for Hamburg SK og GM Jonas Bjerre, GM Jesper Thybo og IM Filip Boe Olsen for SK Doppelbauer Turm Kiel.

I lørdagens runde mødtes Solingen og Kiel, og det endte ud i et danskeropgør mellem GM Mads Andersen og IM Filip Boe Olsen. Filip havde hvid, men Mads vandt partiet. Jonas Bjerre tabte imod GM Jordan van Foreest (2714) mens Jesper spillede remis imod GM Markus Ragger. Samlet vandt Solingen opgøret med hele 7-1.

I det andet opgør mellem Viernheim, der hører blandt favoritterne til mesterskabet, og Hamburg spillede GM Sune Berg Hansen remis imod GM Anton Korobov (2695). Sunes hold endte dog med at tabe matchen med 5-3.

Søndag tabte Kiel knebent til Viernheim med 4½-3½. Jonas spillede remis imod Yuriy Kryvoruchko (2683) mens der var nederlag til Jesper imod GM Anton Korobov (2695) og Filip til GM Dennis Wagner (2584).

Hamburg tabte med hele 7-1 til Solingen og Sune tabte til GM Markus Ragger (2643).

Efter 6 runder fører Viernheim og Baden-Baden med maksimumpoint 12 foran Solingen med 11.

I Oberliga Nord besejrede danskerklubben SK Doppelbauer Turm Kiel II de nærmeste forfølgere fra Eppendorf med 6-2 og rykker dermed op i 2. Bundesliga. Der var i runden sejr til FM Mads Boe imod Ruediger Zart (2144). Den anden danskerklub Preetz besejrede Schwerin, og er sikker på at spiller Oberligaen igen næste år. Der var sejr til IM Bjørn Møller Ochsner imod GM Stellan Brynell (2406) og til CM Bjarne Light imod Christoph Wolf (2215). IM Steffen Pedersen spillede remis imod FM Sebastian Kesten (2298)

Link til resultater i den tyske liga: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=bl

Link til hjemmesiden for Bundesligaen: https://www.schachbundesliga.de/


På Verninge Skole ved Assens blev der i weekenden kåret nye Danmarksmestre for skoleskakhold. 32 hold deltog i stævnet, og borgmester Søren Steen Andersen dukkede op for at uddele præmier. Billedet øverst viser vinderne af A-rækken fra Køge Private Realskole.

Vinderne blev:

A – Rækken (5 hold):
Køge Private Realskole

B – Rækken (10 hold):
Giersings realskole
GIERSINGS REALSKOLE

C – Rækken (10 hold):
Skolen Bifrost

Å – Række (7 hold):
Læseforeningens Skakskole

Link til hjemmesiden for turneringen: http://holddm.dk/


Inden afviklingen af VM i lyn og VM i hurtigskak på Rhodos deltog de danske ungdomsspillere i “European School Chess Championships 2022“. Her scorede de fleste af spillerne lige omkring de 50%:
U11: Bastian Rynkjøb, 3 point – 23. plads
U11: Sauran Bekmukhanov, 4½ point – 13. plads
U09: Robert Skytte, 4 point – 13. plads
U09: Patrick Noumedem Hansen, 4½ point – 15. plads
U09: Frida Bjerregaard Hagen, 4 point – 12. plads

Landstræner IM Rasmus Skytte blev nummer 2 i den sideløbende turnering “Rhodes Easter Cup 2022” med 7 point af 9. Kurt Klifoth blev nummer 10 med 5 point, Alex Mehr Hansen nummer 15 med 4½ point og Martin Skovsø Hansen blev nummer 16 med 4½ point. Der deltog 21 spillere i turneringen.

Link til resultater fra European School Chess Championships 2022: http://chess-results.com/tnr630378.aspx?lan=32

Link til resultater fra Rhodes Easter Cup 2022: https://chess-results.com/tnr615894.aspx?lan=1&art=1&rd=9&flag=30