Lørdag og søndag spilles der dobbeltrunde i Skakligaen på Giersings Realskole, Nonnebakken 9, 5000 Odense C.
Lørdag starter runden kl. 14.00 og søndag skal man tidligere op, urene startes kl. 10.00. Arrangørerne regner med at vise alle partier live på Lichess.
Lørdag er der et ægte topopgør mellem Skanderborg og Hillerød, der ligger nummer et og to i tabellen. En kamp, der kan afgøre om den store pokal skal stå i Jylland eller på Sjælland det næste års tid.
Det bliver spændende at se holdenes opstillinger lørdag, da det for flere hold er muligt at stille stærkere op, end de hidtil har gjort. Skanderborg har endnu ikke benyttet stormesterbrødrene Svane, og Køge har endnu ikke haft stormestrene Danielsen og Brunello på holdkortet. Køge er forsvarende mestre (se fotoet øverst i artiklen), men de vinder næppe i år, selvom det matematisk kan lade sig gøre.
Individuelt er FM Mikkel Manosri Jacobsen eneste spiller tilbage med maksimumpoint i ligaen. Han har indtil nu mødt en enkelt International Mester, men skal møde yderligere to, hvis han skal score en IM-norm.
Også i bunden er der flere interessante kampe i weekenden. Køge, der ligger på den ene nedrykningsplads, skal møde begge deres nærmeste rivaler, Frem og SK1968.
Weekendens program:
Lørdag den 27. januar kl. 14.00 – 5. runde:
SK1968 – BMS
Hillerød – Skanderborg
Aarhus/Skolerne – Brønshøj
Frem – CHESS TEAM KØGE
Nordkalotten – Fredericia
Søndag den 28. januar kl. 10.00 – 6. runde:
Fredericia – Hillerød
BMS – Aarhus/Skolerne
Skanderborg – Nordkalotten
CHESS TEAM KØGE – SK1968
Stillingen efter 4. runde:
1. Skanderborg, 8 mp, 22½ bp
2. Hillerød, 7 mp, 21½ bp
3. BMS, 6 mp, 20 bp
—
4. Nordkalotten, 5 mp, 17 bp
5. Brønshøj, 4 mp, 13 bp
6. Aarhus/Skolerne, 3 mp, 16 bp
7. Fredericia, 3 mp, 13 bp
8. SK1968, 2 mp, 14 bp
—
9. – 10. CHESS TEAM KØGE, 1 mp, 11½ bp
9. – 10. Frem, 1 mp, 11½ bp
Livedækning hos Lichess. https://lichess.org/broadcast/danish-team-championship-202324/round-5/g2cekY21
Divisionsturneringen: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/92