Træner til kvindelandsholdet

Træner til kvindelandsholdet

Træner til kvindelandsholdet søges til tiltrædelse snarest muligt.

Vil du være med til at udvikle vores bedste kvindelige spillere? Evner du at spotte nye talenter som kan berige kvindelandsholdet? Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer, hvor resultater tæller? Så er det måske dig vi har brug for.

Om os:
Dansk Skak Union arbejder for at udbrede skak, øge spillestyrken hos Unionens medlemmer og udvikle fællesskabet blandt landets skakspillere. Dette gør vi på tværs af alder, køn og styrke inden for skak.

Om stillingen:
Som landstræner for kvindelandsholdet vil du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af de bedste danske kvindelige skakspillere. Konkret indeholder stillingen blandt andet følgende ansvarsområder:
Arrangere individuelle og/eller kollektive træningsforløb
Finde og tilføje potentielle nye spillere til bruttotruppen
Motivere og støtte op om spillernes vilje til selv at arbejde med skakken
Stå i spidsen for kvindelandsholdet til Fides Skak-OL, som afholdes hvert andet år.

Om dig:
Vi forestiller os at du har en dyb indsigt i skak og har erfaring med ledelse. Det vil være en fordel hvis du har et skakniveau, som gør at du selv ville kunne forestå en del af træningen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Der følger et budget med til afholdelse af aktiviteter. Der følger endvidere et mindre vederlag med, men stillingen er i høj grad baseret på frivillighed. Du vil referere til Arild Rimestad, som er ansvarlig for kvindeskak under Dansk Skak Union.
Bemærk at der skal forevises børneattest og straffeattest inden ansættelse.

Yderligere oplysninger:
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning til udvikling@skak.dk. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2021, men vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send gerne hurtigst muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Poul Jacobsen på tlf.: 40 83 36 16 eller mail formand@skak.dk

Kvindelandsholdet på Facebook: https://www.facebook.com/kvindelandsholdet.i.skak