You are currently viewing Delt dansk sejr i Fredericia

Delt dansk sejr i Fredericia

Skak er et ubarmhjertig spil, når få træk forvandler en turneringssejr og IM-norm til en delt tredjeplads. Det var desværre situationen for Nicolai Kistrup i sidste runde af Middelfart Sparekasse IM 2023 i Fredericia. En gevinststilling mod IM Vladyslav Larkin blev først til en remisstilling, for så kort efter at blive sat over styr med en fejl, der tillod en mat i fire træk. Ærgerlig afslutning på en ellers flot turnering for Kistrup; men det er hård kost at spille 9 partier på 5 dage.

I stedet blev det IM Jens Ove Fries Nielsen (fotoet øverst i artiklen) og FM Jens Ramsdal, der delte sejren med 6 point 9.

WFM Ellen Fredericia Nilssen viste flot moral, hun scorede ½ point i de første seks partier, men vandt så de sidste tre og mere end reddede sin turnering. Ellen kan sætte 30 Elo-point ind på kontoen. Feltets anden kvindelige spiller – 15-årige Machteld van Foreest fra Holland – tabte 25 ratingpoint, men kan tage hjem med en stormesterskalp i bæltet. Machteld van Foreest slog GM Stellan Brynell i 7. runde.

WFM Ellen Fredericia Nilssen – flot afslutning med tre gevinster i træk. Foto: Fredericia Skakforening

Slutstillingen:
1. – 2. IM Jens Ove Fries Nielsen (2377), Fredericia, 6 point af 9
1. – 2. FM Jens Albert Ramsdal (2366), SK1968. 6 point
3. – 5. FM Nicolai Kistrup (2319), BMS, 5½ point
3. – 5. FM Viktor Haarmark Nielsen (2328), ØBRO, 5½ point
3. – 5. IM Vladyslav Larkin (2468), Ukraine, 5½ point
6. GM Stellan Brynell (2403), Sverige, 5 point
7. WFM Ellen Fredericia Nilssen (2114), Gentofte, 3½ point
8. FM Machteld Van Foreest (2299), Holland, 3 point
9. – 10. CM Mikkel Vinh Løftgaard (2258), Læseforeningen, 2½ point
9. – 10. FM Teimur Toktomushev (2239), Ukraine, 2½ point

Oscar Koch-Müller fra Præstø vandt Kandidatklassen og en plads i næste års IM-gruppe. Oscar Koch-Müller scorede 4½ af 5, og endte et helt point foran Lars Hansen fra SK1968 på andenpladsen.

Turneringens hjemmeside: https://fredericia-skakforening.dk/IM2023/

Partier hos Lichess: https://lichess.org/broadcast/fredericia-chess-2023-middelfart-sparekasse-im/round-1/ydxERB1m

Resultater IM-gruppen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27984

Hurtigskak: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27986

Resultater EMT: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27985